25. marts 2019
Fredag vil skolebestyrelsesrepræsentanter fra Ådalens Skole, medarbejdere på skolen og børn uddele Ådalens Skoles nye trafikpolitik til forældre sammen med Jørgen Bech, næstformand i Teknisk Udvalg. Foto: Maj-Britt Holm
Fredag vil skolebestyrelsesrepræsentanter fra Ådalens Skole, medarbejdere på skolen og børn uddele Ådalens Skoles nye trafikpolitik til forældre sammen med Jørgen Bech, næstformand i Teknisk Udvalg. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny trafikpolitik skal skabe gode trafikvaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny trafikpolitik skal skabe gode trafikvaner
Frederikssund - 21. februar 2019 kl. 13:33
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ådalens Skole i Frederikssund har fået ny trafikpolitik, der har til formål at skabe gode trafikvaner, der skal sikre et trygt og godt miljø omkring skolen.

Politikken skal også være en hjælp til forældre og andre omkring skolen og skal hjælpe dem til at se, hvordan de bedst hjælper børnene til at blive gode trafikanter, og hvad man som forælder kan forvente, skolen bidrager med.

- Trafikpolitikken er vores fælles ansvar, og det betyder, at vi sammen skal gøre trafikpolitikken vigtig. Statistikken viser, at for mange unge kommer alvorligt til skade i trafikken, og her kan skolen gøre en forskel. Derfor er trafikundervisningen og forældrenes opdragelse afgørende vigtig i forhold til at imødegå denne tendens, siger skolebestyrelsesformand Tom Lysgaard i en pressemeddelelse.

Fredag vil skolebestyrelsesrepræsentanter, medarbejdere på skolen og børn uddele Ådalens Skoles trafikpolitik til forældre sammen med Jørgen Bech, næstformand i Teknisk Udvalg.

- Trafikpolitikken er udviklet i et tæt samarbejde mellem skolebestyrelsen, medarbejdere, forvaltningen og ikke mindst elever fra 5.a og 5.d samt firmaet Trafik i børnehøjde. Det har været vigtigt for ejerskabet til politikken at alle parter omkring skolen har været deltagende - for ellers får trafikpolitikken ikke et liv efter lanceringen, fortæller skoleleder Morten Flotin Jensen i en pressemeddelelse.

Trafikpolitikken skal drøftes i hjemmene, ligesom den vil blive drøftet i klassefællesskabet i den kommende periode, sideløbende med en række undervisningsforløb der fast gennemføres igennem hele skoleforløbet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede