17. juni 2021
Det vil være rigtig ærgerligt for Frederikssund - og for Danmark, hvis Haldor Topsøes nye fabrik placeres i udlandet, fordi der mangler infrastruktur i form af en motorvej, sagde Haldor Topsøes globale produktionsdirektør Kim Hedegaard ved et uformelt møde mellem radikale politikere og lokale erhvervsledere hos virksomheden Roth North Europe i Frederikssund onsdag. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det vil være rigtig ærgerligt for Frederikssund - og for Danmark, hvis Haldor Topsøes nye fabrik placeres i udlandet, fordi der mangler infrastruktur i form af en motorvej, sagde Haldor Topsøes globale produktionsdirektør Kim Hedegaard ved et uformelt møde mellem radikale politikere og lokale erhvervsledere hos virksomheden Roth North Europe i Frederikssund onsdag. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Noerregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Topsøe-fabrik kan ende i udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny Topsøe-fabrik kan ende i udlandet
Frederikssund - 22. april 2021 kl. 05:34
Af Maj-Britt Holm

Haldor Topsøes kommende nye fabrik kan ende i udlandet, hvis der ikke snart kommer en bedre infrastruktur i Frederikssund-fingeren.

Det har en stor betydning for erhvervslivet, at de sidste 25 kilometer af Frederikssundmotorvejen kommer nu. Det understregede flere virksomhedsledere ved det radikale besøg hos Roth North Europe i Frederikssund onsdag.

Folketinget vedtog i 2009 at bygge motorvejen. Men virksomhederne spejder fortsat efter, at politikerne sætter de nødvendige 2,9 milliarder kroner af til projektet, der er helt afgørende for erhvervslivet, når der lægges planer for fremtiden.

Planer om ny fabrik

Katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe vil bygge en ny elektrolysefabrik, der skal bidrage til den grønne omstilling på globalt plan. Der er et stort ønske om at placere fabrikken i Frederikssund i tilknytning til virksomhedens største produktionssite med cirka 600 medarbejdere, fortalte Kim Hedegaard, global produktionsdirektør hos Haldor Topsøe.

- Men hvis den tilhørende infrastruktur ikke er på plads, kan det ende med at blive i udlandet. Det, synes jeg, vil være rigtig ærgerligt for Frederikssund - og for Danmark, sagde Kim Hedegaard, der henviste til, at Haldor Topsøe er afhængig af at kunne få store mængder råvarer ind og ud af Frederikssund by uden problemer.

Lettere vej på jobbet

Roth North Europe flyttede i 2008 fra Slangerup til Frederikssund, blandt andet på grund af forventninger om den kommende motorvej. God infrastruktur handler også om at kunne tiltrække og rekruttere medarbejdere med mellemlange og lange uddannelser, der bor langt fra virksomheden, forklarede Morten Voss, CEO hos Roth North Europe.

- Det er ærgerligt, når man sidder i en jobsamtale, og det så falder på transporten, fastslog Morten Voss, der gjorde de radikale politikere opmærksom på, at det at bygge ny motorvej også er at tage hensyn til bæredygtighed og sikkerhed, fordi medarbejdere i dag må bruge lang tid på at komme til og fra arbejde på landevejsstrækninger, hvor der sker en del uheld.

Veje bør bygges samtidig

Den sidste etape af Frederikssundmotorvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse bør ifølge Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V) bygges på samme tid. Det vil kun flytte bilkøerne andre steder hen og ikke løse trængselsproblemerne, hvis Folketinget kun vælger at bygge den ene først, mente han.

- De to projekter hænger sammen, så man skulle tro, det var løgn, påpegede John Schmidt Andersen, der dog følte sig overbevist om, at det lysner nu med hensyn til at få motorvejene besluttet og gennemført.

1382458
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?