19. februar 2020
Den 12. januar blev foreningen officielt stiftet ved en generalforsamling, hvor esportskonsulent Mikkel Lund fra DGI var dirigent.  Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Den 12. januar blev foreningen officielt stiftet ved en generalforsamling, hvor esportskonsulent Mikkel Lund fra DGI var dirigent. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny E-sportsforening har store fremtidsplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny E-sportsforening har store fremtidsplaner
Frederikssund - 17. januar 2020 kl. 19:36
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

12. januar blev Frederikssund Esport formelt stiftet som forening, hvor klubbens bestyrelse og logo blev valgt. Allerede nu har foreningen godt 80 medlemmer og omtrent 40 på venteliste. Den store interesse kommer bag på den nyvalgte formand, som dog allerede har ambitiøse fremtidsplaner for den nye computerspilsklub, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Interessen er virkelig stor. Jeg havde håbet, at der ville være 50 medlemmer, men da vi åbnede for tilmelding, var der 50 allerede efter 25 minutter. Når vi taler med lignende klubber, er de forbløffede over den store interessen, men vi er jo selvfølgelig bare glade for det, siger formand Søren Weimann.

Stor fest på vej

Den 26. januar holder klubben Grand Opening på Campus i Frederikssund.

- Vores Grand Opening bliver en seks timer lang gamer-fest for alle vores medlemmer - både dem på hold, på ventelisten og vores støttemedlemmer. Der vil blive gamet i klubbens spil, men dagen byder også på anden underholdning. Vi afslører, hvordan klubtrøjen kommer til at se ud, vi præsenterer vores trænere, medlemmerne kan prøve alternativ gaming som Virtual Reality og game-cycling (stationær cykling med 3D-animationer), og vi får besøg af gæstetalere fra den danske esportsverden, oplyser Søren Weimann.

Store planer

Det kommende års tid skal klubbens ledelse blandt andet arbejde med at sikre midler til, at man i fremtiden kan udvikle foreningen endnu mere.

Klubbens medlemmer spiller CS:GO, Overwatch, Fortnite, League of Legends og Rainbow Six og skal efter planen træne en gang om ugen, hvor alle medlemmer samles. Desuden er der lagt op til, at de mere ambitiøse spillere også skal »selvtræne« i løbet ugen.

- Vi har i alt 10-12 trænere, og to trænere på per træning. Vi håber på et par trænere mere, så vi kan lave ekstra hold og dermed afkorte ventelisten, siger Søren Weimann og tilføjer:

- Vi er ved at søge sponsorater, så vi forhåbentlig inden for det næste år kan få egne lokaler og egne maskiner. Det vil betyde rigtig meget, at vi ikke er afhængige af, hvornår vi kan få træningstider.

Tak for hjælpen

Sagen er nemlig den, at Frederikssund Esport i øjeblikket låner både lokaler og computere.

- Ungdomsskolen stiller lokaler og netforbindelse til rådighed og har sågar lovet at opgradere deres strømforsyning i lokalerne, så de kan håndtere 100 gamere - både til Grand Opening og kommende arrangementer. Kommunens klubber har været ualmindeligt hjælpsomme og helt afgørende for, at vi kan starte en klub med træning allerede inden vi opkræver de første kontingenter. De har stillet lokaler og pc'ere til rådighed på Campus og i Græse Bakkeby for vores træning, indtil vi får samlet penge ind til vores eget udstyr, siger formanden.

- Vi kommer til at bruge de første måneder på at finde den rigtige form. Vi skal selvfølgelig med til et par stævner og arrangere træningskampe. Og så er vi klar efter sommerferien til at deltage i de officielle epsortsturneringer i CS:GO, Overwatch, Fortnite, League of Legends og Rainbow Six, tilføjer han.