4. august 2020
Tina Mweni er rapper og danser. I den forgange uge har hun undervist skoleferieramte skolebørn i streetdance i Frederikssund Hallen. Til efteråret kommer hun til Frederikssund igen som lærer i streetdance på Frederikssund Ungdomsskole. Foto: Henrik Helmer Petersen
gallery icon

Se billedserie

Tina Mweni er rapper og danser. I den forgange uge har hun undervist skoleferieramte skolebørn i streetdance i Frederikssund Hallen. Til efteråret kommer hun til Frederikssund igen som lærer i streetdance på Frederikssund Ungdomsskole. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal der danses på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal der danses på gaden
Opdateret 10. juli 2020 kl. 20:04
Frederikssund - 10. juli 2020 kl. 17:00
Af Henrik Helmer Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Streetdancen er kommet til Frederikssund. På en workshop i den forgangne uge og i ungdomsskolen til efteråret, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nu skal der danses på gaden. Kenyansk fødte, ærkekøbenhavner, danser og rapper Tina Mweni har i den forgangne uge undervist en håndfuld unge pige på en workshop i streetdance. Og danseglæden var stor, da Frederiksborg Amts Avis kiggede forbi Frederikssund Hallen fredag.

Efter at være blevet skolet i en uge af den erfarne og rytmiske og meget smidige 34-årige Tina Mweni, kunne gruppen af unge skoleferieramte frederikssundpiger fremvise fire færdige koreografier. Synkront, flot og rytmisk, og også med smil, latter og masser af livsglæde.

Freya Emilia Petersen på 12 år går til daglig på Ådalskolen, og hun holder af at danse.

- Jeg havde lyst til også at danse i min sommerferie, og da jeg så, at Tina Mweni kom til Frederikssund, sprang jeg med på holdet. Det har været drønsjovt, siger hun.

Samme melding kommer fra 12-årige Sofie Ustrup, der til daglig går på Fjordlandsskolen og bor i Vejleby ved Skibby.

- Det har været rigtig skægt, og Tina er super god, fastslår hun.

Gør deres bedste
Såvel Freya som Sofie og de tre øvrige piger på dansegulvet fredag, 10-årige Sara Steffensen fra Frederikksund, 10-årige Silke Krull fra Frederikksund og 11-årige Bianca Ravn-Frausing fra Gerlev har under dansetræningen ihærdigt forsøgt at gøre Tina Mweni kunsten efter. Med de rette bevægelser og de rette spring, som vel at mærke ikke kun handler om at lande på fødderne, men også nogle gange på hænderne.

- Vi er slet ikke så dygtige som Tina. Skægt er det, fastslår Silke Krull.

Er man barn og ung i Frederikssund, og keder man sig i skolesommerferien, er der en vifte af andre gode tilbud at melde sig til hen over resten af sommeren. Tilbuddene er samlet på nettet på frederikssummer.dk

Er man i ungdomsskolealderen, og har man mod på at lære at danse streetdance mere grundigt, så kommer Tina Mweni igen til Frederikssund umiddelbart efter sommerferien. Her skal hun være lærer i streetdance på Frederikssund Ungdomsskole.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?