7. juni 2020
En mand i 20?erne er blevet dømt skyldig for et voldtægtsforsøg mod en 16-årige pige natten til den 15. september sidste år ved Cirkel K- tankstationen i Frederikssund. Foto: Allan Nørregaard
En mand i 20?erne er blevet dømt skyldig for et voldtægtsforsøg mod en 16-årige pige natten til den 15. september sidste år ved Cirkel K- tankstationen i Frederikssund. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand dømt for voldtægtsforsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand dømt for voldtægtsforsøg
Frederikssund - 10. februar 2020 kl. 19:16
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det koster en mand i slutningen af 20'erne 2,5 års ubetinget fængsel og seks års udvisning af Danmark for voldtægtsforsøg mod en 16-årig pige nær Cirkel K tankstationen på Frederiksværkvej i Frederikssund en nat i september sidste år samt for vold i en anden sag fra København.

Mandens forsvarer Jan Torp Hansen oplyser, at hans klient har anket dommen, der blev afsagt ved Retten i Hillerød under medvirken af domsmænd, til Østre Landsret.

- Min klient ønsker at blive frifundet, fortæller forsvareren.

Frederiksborg Amts Avis overværede, da manden blev fremstillet i et grundlovsforhør, der blev holdt for åbne døre i begyndelsen af december 2019, hvor han nægtede sig skyldig i voldtægtsforsøg.

I grundlovsforhøret erkendte manden, som er af mellemøstlig oprindelse med opholdstilladelse i Danmark, via en tolk, at han havde mødt pigen om natten den 15. sepember klokken cirka 01.30 og slået følge med hende, hvilket stemte med den 16-åriges forklaring til politiet.

Herefter var der helt forskellige udlægninger af forløbet. Pigen havde fortalt, at manden tilbød hende 5.000 kroner for sex, hvilket hun afslog, og at han herefter forsøgte at tiltvinge sig sex ved at tage halsgreb på hende og forsøge at trække hende ind i en busk, men at det lykkedes hende at vriste sig fri og løbe ind i kiosken på tankstationen for at få hjælp.

I grundlovsforhøret sagde den 11 år ældre mand, at det var for sjov, han havde tilbudt hende 5000 kroner for at kysse, og at han havde lagt en hånd på hende, der bøjede sig, og de begge faldt på jorden.

Betjente, der kom tilstede kort efter, noterede, at den 16-årige virkede oprevet og rystet, og at hun talte i usammenhængende kort sætninger, ligesom der så ud til at være skader og rifter i hendes ansigt og ene hånd, hvilket blev dokumenteret af fotografier.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret, og det skal han fortsætte med, indtil sagen kommer for landsretten.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?