21. september 2021
Lige inden åbningen af spejdernes loppemarked lørdag stoppede regnvejret, og mange folk var stimlet sammen ved indgangen for hurtigt at komme ind og gøre det bedste fund. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Lige inden åbningen af spejdernes loppemarked lørdag stoppede regnvejret, og mange folk var stimlet sammen ved indgangen for hurtigt at komme ind og gøre det bedste fund. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Loppemarked trak mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Loppemarked trak mange
Frederikssund - 13. september 2021 kl. 06:11
Af Henrik Helmer Petersen

Det er igen blevet muligt at arrangere loppemarked, og spejdere krydsede i weekenden fingre for, at mange havde lyst til at gøre et kup.

De Grønne Spejdere i Frederikssund får sine indtægter i hus via kontingenter og tilskud, og derudover også ved at afholde loppemarked med brugte ting doneret til spejderne.

Sidstnævnte er slet ikke så uvæsentligt endda. Det er ekstra indtægter fra arrangementer som et loppemarked, der er med til at sikre, at spejderne kan holde kontingentet på et rimeligt niveau, så børn af økonomisk trængte forældre også kan være spejdere.

Derfor så De Grønne Spejdere frem til åbningen af weekendens loppemarked. At der forud var gået en svær tid med corona og usikkerhed om, hvorvidt spejderne overhovedet kunne afholde et loppemarked, havde kun gjort forventningen større.

Mange donationer

- Vi havde modtaget mange donationer fra private, så loppemarked var fyldt med mange spændende og gode loppeting. Men ville der kommer mange »kunder«, det var det spørgsmål, vi stillede os selv, fortæller Morten Frørup fra De Grønne Spejdere i Frederikssund

Nervøsisten blev ikke mindre af, at vejrudsigten op til weekenden ikke var alt for god.

- Lige inden åbning lørdag formiddag klokken 10 stoppede regnvejret, og mange folk var stimlet sammen ved indgangen. Så det blev en rigtig god dag, og vi havde rigtig mange besøgende, glædes Morten Frørup.

Udsolgt i legetøj

Faktisk fik spejderne i løbet af dagen solgt så meget legetøj, at de måtte i gemmerne for at finde mere, de kunne sælge.

Spejderne havde også snobrød og popcorn over bål, som børnene nød godt af. Og folk kunne nyde et stort udvalg af de forskellige kager, som forældre og venner havde doneret til spejdernes cafe.

- Det gik præcis, som det skulle. De Grønne Spejdere i Frederikssund vil gerne sige tak til alle, som har hjulpet og doneret loppeting til støtte for spejderne. Overskuddet er til stor gavn for os, fastslår Morten Frørup.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?