25. november 2020
?Hvis man er fyldt 40 år og vågner op i sin seng uden smerter, er det fordi, man er død! Man ville være fuld af løgn, hvis man sagde, at man ikke har ondt,? fastslår Tom Hoel, der stadig elsker at undervise i aerobic.
?Hvis man er fyldt 40 år og vågner op i sin seng uden smerter, er det fordi, man er død! Man ville være fuld af løgn, hvis man sagde, at man ikke har ondt,? fastslår Tom Hoel, der stadig elsker at undervise i aerobic.
Foto: Morten Friis
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Jeg bliver ved, til jeg skal jeg bæres væk"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Jeg bliver ved, til jeg skal jeg bæres væk"

Ved sit 30-årsjubilæum som aerobic-instruktør er 58-årige Tom Hoel på ingen måde færdig som gårdsanger. Jo, han kan mærke sin krop, men han mærker også sin begejstring

Frederikssund - 22. november 2020 kl. 08:39
Af Anne Lønstrup

Hvis Tom Hoel vågner en tidlig mandag morgen og ømmer sig lidt over, at han skal træne tre træningshold i træk hele formiddagen, vender han altid situationen 180 grader og husker, at hans medlemmer også har stillet vækkeuret, er stået op i mørket og er taget afsted til træningscentret for at gøre en indsats sammen med ham.

"De står og venter på mig, og det vil jeg altid have respekt for. Jeg er uddannet lærer og elsker at undervise. Det bliver jeg aldrig træt af," siger Tom Hoel.

Den 30. november har han 30-års jubilæum som instruktør i aerobic, og han skyder selv på, at han har rundet 15.000 undervisningstimer. Når holdet er på plads i salen, og han tænder for musikken, beskriver han det som "fred og frihed".

Et lille nøk ad gangen

Tom Hoel er især glad for at undervise mennesker, der ikke er fødte fitnesstalenter.

"Min force er nok at få dem, der ikke er gode til sport til at føle, at de forbedrer sig. Det er fedt at kunne hjælpe en gut på 150 kilo med at tabe nogle kilo, og at se ham lige så stille rykke op på første række i træningssalen efter at have startet nede på bageste række," siger han.

Han præsenterer ikke et kæmpe program, som kræver helt nye livsvaner. Ofte tager han fat i søvnen som det første. Folk sover for lidt, og får man mere søvn, er man allerede på vej til at leve sundere. Alkohol kan også være et problem.

"Hvis man er meget overvægtig, er man sandsynligvis også i dårlig form. Og så har man ingen energi, og heller ikke noget selvværd. De ting bider sig selv i halen. Min måde at forsøge at vende den udvikling på, er at opfordre folk til kun at tage én dag ad gangen. Det kan f.eks. være, at man lover sig selv at holde sig ædru i et døgn. Min erfaring er, at hvis man bare får trykket på én knap, kan man begynde at tage den derfra," siger han og fortsætter:

"Det duer ikke at sige, at man aldrig mere må spise en kage eller drikke en øl. For så vil hjernen kun tænke på det."

Startede på høloft

Selv har Tom Hoel dyrket gymnastik og trænet, siden han var 11 år. Gymnastikken blev hans vej ud i verden. Han boede dengang i Sydhavnen med sin mor.

"Jeg er vokset op som enebarn. Som 10-11-årig fandt jeg ud af, at gymnastik var noget for mig, og så meldte jeg mig ellers til fem-seks hold, pakkede mit tøj og tog bussen rundt til forskellige hold med rytmisk gymnastik og spring. Efter gymnasiet uddannede jeg mig til gymnastiklærer på Gerlev Idrætshøjskole, så jeg har brugt hele livet på det her," siger han.

På væggen i hans kontor hænger de medaljer, han har hevet hjem i aerobic-konkurrencer i sine unge dage.

Men efter at have rejst og oplevet en masse med sin sport og efter at have undervist i flere år, besluttede han sig sidst i 1990'erne for at blive selvstændig. Han lejede sig ind på et høloft i Jyllinge og skabte Aerobicgården. Det blev også dér, han mødte sin hustru Kirsten, og de to driver nu Aerobicgården på Elsenbakken i Frederikssund.

Krise i branchen

Undervejs har de oplevet kriser. Da de købte centret i Frederikssund, blev de kort efter ramt af finanskrisen. Og her i 2020 bider corona-krisen. Nu er holdene skåret ned til kun ni personer, hvor der før kunne være 25. Hertil kommer, at mange bliver hjemme.

"Vi har en ret stor gruppe af ældre mellem 60 og 80 år, som ikke kommer på grund af covid-19. De tør ikke, for de er bange for at blive syge," siger han - og det selv om alt bliver skuret, skrubbet og sprittet af efter reglerne.

I sommer blev der også bygget en udendørs terrasse på centret, hvor nogle af holdene gennemføres under åben himmel.

"Hele branchen bløder under corona-krisen. Men vi har været presset før, og vi dør ikke!" siger han

1382458
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?