18. juni 2021
Niels H. Elberling træder tilbage som formand for vikingebopladsen og får bl.a. mere tid til sin store passion, musikken. Foto: Anne Lønstrup
gallery icon

Se billedserie

Niels H. Elberling træder tilbage som formand for vikingebopladsen og får bl.a. mere tid til sin store passion, musikken. Foto: Anne Lønstrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ildsjæl takker af for at åbne nye døre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ildsjæl takker af for at åbne nye døre

Han kom til byen i 1991 som ny forstander på Kunsthøjskolen Thorstedlund. Kort tid efter blev han en af de drivende kræfter bag Frederikssund Vikingeboplads.

Frederikssund - 14. maj 2021 kl. 11:20
Af Anne Lønstrup

"Hellere gå, mens folk spørger, hvorfor går han? End når de begynder at spørge, hvorfor går han ikke?"

80-årige Niels Høgh Elberling smiler, da han begrunder, at tiden efter hans mening er inde til at træde tilbage som formand for Frederikssund Vikingeboplads efter næsten 28 år.

"Jeg bliver 81 i år, og det er det ideelle tidspunkt at gå. Jeg får en fremragende afløser i skikkelse af historiker Anne Marie Jørgensen," siger Niels Elberling.

Han fik for to år siden konstateret knoglemarvskræft, men det er lykkeligvis en sygdom, som medicin kan forsinke, fortæller han.

"Jeg var på kemopiller i et års tid, så gik sygdommen i ro, og det har foreløbig varet i godt et år. Lige nu får jeg ingen medicin og kan leve fuldstændig normalt, hvilket har givet mig tid til igen at dyrke musikken," siger han. Han har spillet, siden han var 12 år. Musikken blev ikke hans levevej, men en passion, som han nyder at have fået tid til at skrue op for efter et langt og aktivt arbejdsliv.

"Musikken har fulgt mig altid. Jeg besluttede tidligt, at det kun skulle være på hobbyplan, men jeg elsker at spille, og nu bruger jeg rigtig meget tid på det og spiller i seks orkestre," siger han.

Et liv uden skillelinjer

Niels Elberling er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. psyk., og han var netop fyldt 50 år, da han flyttede til Frederikssund efter at have været rektor for klubpædagog-uddannelsen på Ryslinge Højskole og generalsekretær for den europæiske sammenslutning af ungdomsklubber, European Confederation of Youth Clubs, ECYC, der har fire millioner medlemmer i 14 lande.

"Det havde været mit liv igennem mange år. Det var jeg uddannet til, og det kunne jeg, så jeg tænkte, at nu skulle jeg lave noget andet. Noget jeg ikke havde forstand på," siger Niels Elberling.

Det har ifølge ham altid været et ledende princip i hans liv, at han som en anden Pippi Langstrømpe har kastet sig hovedkulds ud i ting, han ikke kunne.

"Og en dag ringede telefonen med en opfordring om at blive forstander for Kunsthøjskolen Thorstedlund. Jeg kendte intet til Frederikssund. Jeg havde set vikingespillet med min far i 1950'erne og havde besøgt Willumsens Museum, men det var alt. Nu kom jeg så til møde med bestyrelsen på Thorstedlund," fortæller han.

Det viste sig imidlertid, at Thorstedlund havde en negativ egenkapital på to millioner kroner. Elberling mente af samme grund, at det ville blive lidt op ad bakke at løfte opgaven og opfordrede bestyrelsen til at finde en anden.

"Men Jørn Jensen, ejeren af Tæppeland, havde skudt to millioner ind i en ombygning af Thorstedlund, og han tilbød på stedet at eftergive gælden, hvis jeg ville tage jobbet," fortæller Niels Elberling.

Og sådan blev det. I den første tid boede Niels Elberling alene den 160 m2 store forstanderbolig, men på et kursus mødte han Birgit, som han siden blev gift med på rådhuset i Frederikssund.

Han elskede jobbet som forstander og nød hver morgen at holde morgensamling og give eleverne noget at tygge på. Han underviste i psykologi og holdt mange foredrag. Eleverne kunne altid banke på hans dør, hvis de havde behov for at snakke.

"Mit liv var samlet ét sted uden en skillelinje mellem arbejdsliv og fritidsliv. Det trivedes jeg godt med i mange år, men da jeg begyndte at kunne mærke, at jeg ikke havde samme begejstring over at blive vækket af en elev kl. tre om natten, vidste jeg, at det var på tide at søge væk," siger han.

Vikingebopladsen

Niels Elberling er en mand, der engagerer sig med hud og hår, og han fik hurtigt skabt mange nye forbindelser, da han kom til Frederikssund. Han blev bl.a. præsident for Rotary og formand for den lokale socialdemokratiske partiforening. Og ikke mindst var han kraftigt medvirkende til, at vikingebopladsen så dagens lys.

"Jeg var lige blevet forstander på Thorstedlund, da man begyndte at tale om en vikingelandsby ved siden af vikingespillet, som havde eksisteret siden 1952. Jeg kendte Trevor Davies, som var direktør for Kulturby 96, der skulle foregå i København. Jeg fik ham overbevist om, at Frederikssund var Københavns port i nord, og at vi skulle have en vikingeport. Der hentede vi tre-fire millioner kroner," siger Niels H. Elberling.

Driften var dog en udfordring, og Niels Elberling fik den idé at lade langtidsledige arbejde i halvårlige perioder på bopladsen for på den måde at opbygge kompetencer, som de siden kunne bruge på arbejdsmarkedet.

"Vi fik dem oplært i gamle håndværk, og ud af de 155 langtidsledige, som kom igennem hos os, lykkedes det for ca. 40 pct. at komme i fast arbejde bagefter. Mange af dem var folk med sociale problemer, så det er en ting, som jeg er stolt af, at vi fik sat i gang," siger Niels Elberling.

Den første del af bopladsen med seks grubehuse, plankevej og landingsbro stod færdige til Kulturbyårets begyndelse den 1. januar 1996, og DR sendte en OB-vogn ud for at sende live fra åbningen.

Nye døre åbner sig

Da Niels Elberling sagde sit job op på Thorstedlund efter 12 år, havde han ikke et andet job på hånden. Men igen dukkede en ny udfordring op, da han blev tilbudt at blive redaktør på Højskoleforeningens blad.

"Det havde jeg ikke prøvet før, så det tog jeg imod med glæde. Det gælder om at tage nogle chancer, for du løfter dig ikke ved at blive i en tryg position altid. Man skal som Søren Kierkegaard har sagt, turde vove at miste fodfæstet. Ikke at vove er at miste sig selv," siger han.

Efter seks år søgte han igen nye udfordringer og løste bl.a. den opgave at omdanne den japanske kostskole 'Tokai University Boarding School' ved Præstø til en dansk højskole, som i dag hedder Idrætshøjskolen Bosei.

Siden har han udover jazzmusikken beskæftiget sig med at holde foredrag, bl.a. om sin jødiske baggrund og sin families voldsomme historie. Han blev født i Wien i 1940 og blev sammen med sin mor interneret i koncentrationslejren Dachau, men det lykkedes dem at flygte til Færøerne, hvor han levede sine tidlige barneår.

Den del af sin historie har han dog ikke lyst til at fortælle om i dette interview, som er lavet i anledning af, at han træder tilbage som formand for Frederikssund Vikingboplads.

Han forudser, at han vil komme til at savne at holde årets solhvervstale på vikingebopladsen med satiriske stikpiller til årets hændelser i Frederikssund. Omvendt tror han som altid på, at nye muligheder vil vise sig:

"Når du lukker en dør, åbner der sig en anden," siger han.

1382458
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?