Torsdag formiddag gik to mænd ind på en beværtning i Kongensgade i Slangerup og bestilte to øl. De betalte for øllene med en 1000 krone-seddel, men da de skulle have byttepengene tilbage, fortrød de købet. Det oplyser Nordsjællands politi i en døgnrapport.
Pengene skiftede herefter hænder flere gange, da der opstod forvirring om, hvem der havde hvor mange penge. Det lykkedes dog ikke de to mænd at komme af sted med flere penge, end de var kommet med.
Mændene beskrives som A: Vesteuropæisk af udseende, 27 år, 170 centimeter høj og spinkel af bygning med kort, sort hår og spidst ansigt. Manden var iført mørkt tøj.
B: Vesteuropæisk af udseende, 30 år, 175 centimeter høj og kraftig af bygning. Manden var iført mørkt tøj og en mørk kasket, muligvis en tynd mørkeblå dunjakke.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her