5. august 2021
Frederikssund Festival er ikke bekymret for nedlukning endnu. Foto: Birgitte Masson
Frederikssund Festival er ikke bekymret for nedlukning endnu. Foto: Birgitte Masson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival klør på trods smittetal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival klør på trods smittetal
Opdateret 20. juli 2021 kl. 09:25
Frederikssund - 19. juli 2021 kl. 05:55
Af Nikolai Rosler Jørgensen

Flere sogne er efter de sidste ugers stigende smitte truet af en nedlukning, men det forhindrer ikke Frederikssund Festivalen med at knokle videre med forberedelserne.

For selvom smitten er stigende her i kommunen, så er der stadigvæk et stykke vej til smertegrænsen, der kan tvinge skoler, institutioner og kulturarrengementer ud i endnu en nedlukning.

- Vi holder selvfølgelig øje med tallene, men bekymrer os ikke særligt, indtil nogen kommer og lukker os ned, siger Susanne Svendsen, der er presseansvarlig på festivalen.

For et sogn eller en kommune skal lukke ned, kræver det at der er mere end 600 smittede pr. 100.000 borgere, at der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage og at positivprocenten er på tre procent eller mere.

På nuværende tidspunkt opfylder Frederikssund kommune kun et af de tre områder, da der 32 smittetilfælde i løbet af de sidste syv dage.

Derfor bliver der fortsat arbejdet hårdt på festivalspladsen, siger Susanne Svendsen.

- Vi arbejder på højtryk de næste uger og gør alt for at det kan blive et brag af en festival, siger hun.

Stadig mange billetter
Selvom forberedelserne til Frederikssund Festivalen kører på højtryk, så gør billetsalget det ikke i helt samme grad endnu.

Til hver af de tre festivalsdage er der plads til omkring 2400 gæster, men med under én måned til start er der kun solgt halvdelen af billetterne til tordagen og omkring 1600 til både fredag og lørdag.

Èn af årsagerne er, ifølge Susanne Svendsen, at der i år ikke kan tilbydes camping på pladsen i år, da restriktionerne forhindrer det.

- Vi plejer at se en del, der kommer udefra og også camperer, men da vi ikke kan tilbyde det, så mister vi også nogle af dem og dermed også en del af partout billetsalget, siger hun.

Til gengæld er der godt gang i salget af dagsbilletterne, som plejer at toppe i de sidste uger op til festivalen.

- Vi har i år flyttet festivalspladsen og har derfor mulighed for at sælge flere dagsbilletter. Vi sælger normalt godt i de sidste tre uger op til start, så det satser vi på, siger Susanne Svendsen.

Godt dansk line-up
Festivalspladsen er i år rykket over på den anden side af Kalvøvej, hvor der er mere plads til at sektionsindele publikum, hvilket er et krav for at festivalen kan afholdes.

Men selvom meget ikke er som det plejer, så glæder Susanne Svendsen sig til årets festival.

- Vi glæder os rigtig meget. Det bliver et brag af en festival, hvor der er styr på tingene og et fedt musikprogram.

På scenen, kan gæsterne blandt andet opleve navne som Carpark North, Jung og Michael Falch.

1382458
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?