21. september 2021
Der er to nye padelbaner på vej, men det tager lidt længere tid end forventet at få dem bygget. Foto: Allan Nørregaard
Der er to nye padelbaner på vej, men det tager lidt længere tid end forventet at få dem bygget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ferie forsinker padelbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ferie forsinker padelbaner
Frederikssund - 26. juli 2021 kl. 05:46
Af Henrik Helmer Petersen

To padelbaner når ikke at blive klar denne sommer. Udbudsfristen er udskudt, og coronaen er en ukendt spiller.

Frederikssund Kommune har bevilliget omkring en million kroner til at etablere to padelbaner i Skibby, men banerne når ikke at blive klar denne sommer.

Det fortæller fritids- og kulturchef i Frederikssund Kommune, Anders Munch Skovgren.

- Vi indbød i forsommeren en håndfuld firmaer til at give tilbud på opgaven, men de vendte alle tilbage og fortalte, at de havde så travlt, at de ikke kunne nå at afgive et tilbud inden sommerferien. Derfor har vi udskudt udbudsfristen til midt i august, siger Anders Munch Skovgren.

Populær sport

Padelsporten er på hastig fremmarch i Danmark. Padel er en blanding af tennis og squash, hvor der spilles med små bat på en bane med net og vægge af glas.

Særkendet for padel er, at de fleste kan være med. Nybegyndere og øvede, og børn, unge og gamle. Frederikssund Kommune har allerede etableret baner i såvel Frederikssund som Jægerspris, og på opfordring fra foreningerne i Skibby er der altså også nu baner på vej i Skibby. To stykker.

Trækker lidt ud

Hvornår banerne præcis er bygget, tør Anders Munch Skovgren ikke sige.

- Kommunen skal bruge tid på at kigge på de tilbud, vi får, og vi skal udvælge et firma og skrive kontrakt med firmaet, der får opgaven. Derefter kan arbejdet gå i gang, forklarer Anders Munch Skovgren.

Baner fra Portugal

Han tilføjer:

- Det afhænger også af, om det pågældende firma har baner på lager. Banerne i Jægerspris blev produceret i Portugal, og skal banerne i Skibby tilsvarende hentes hjem fra Portugal, kan det trække ekstra ud som følge af mere bureaukrati og flere hindringer under coronapandemien.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?