18. august 2018
En nedlæggelse af færgeruten Kulhuse-Sølager er på listen over administrationens spareforslag for 2019-2022 i Frederikssund Kommune, men det vækker ikke begejstring i Teknisk Udvalg. Foto: Kasper Daugbjerg Dønbo
En nedlæggelse af færgeruten Kulhuse-Sølager er på listen over administrationens spareforslag for 2019-2022 i Frederikssund Kommune, men det vækker ikke begejstring i Teknisk Udvalg. Foto: Kasper Daugbjerg Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgelukning er med i sparekatalog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgelukning er med i sparekatalog
Opdateret 03. maj 2018 kl. 09:27
Frederikssund - 03. maj 2018 kl. 05:17
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En nedlæggelse af Kulhuse-Sølager-overfarten og længere mellem fejekoste og græsslåmaskiner er blandt forslag til budgetforbedringer i Frederikssund Kommune i årene 2019-2022, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Borgmester håber færge går fri af sparerunde

Til forskel fra tidligere har Frederikssund Byråd valgt at spille med helt åbne kort fra starten af en langstrakt politisk proces, der skal føre til, at der i oktober måned vedtages et kommunalt budget for de kommende år.

Byrådet har lagt sig fast på budgetforbedringer i størrelsesordenen 30 millioner kroner i 2019 stigende til 50 millioner kroner fra 2020 for at skabe råderum til politiske prioriteringer.

Hvert af de syv fagudvalg og økonomiudvalget skal her i foråret drøfte et handlingskatalog med besparelsesforslag, som byrådet har bedt administrationen om at udarbejde for de respektive områder.

Teknisk Udvalg skal komme med forslag for minimum 2,512 millioner kroner i 2019 og 4,186 millioner kroner fra 2020, og onsdag besluttede udvalget at oversende forslag for samlet set 2,846 millioner kroner til kommunens samlede handlingskatalog.

Et forslag lyder på at nedlægge Kulhuse-Sølager-færgeoverfarten fra 2020, der kan spare kommunen for knap en million kroner, og en forhøjelse af billetprisen er også nævnt som mulighed. Desuden indeholder listen forslag om blandt andet at stoppe som klimakommune, slukke gadebelysning om natten, feje sjældnere i de fire bymidter, lade det kommunale græs vokse højere, før det slås; droppe hængende blomsterkrukker i Frederikssund og Slangerup, men bevare plantekummer; nedlægge rakettoiletter i Hornsherred og sågar hjemtage opgaven med at tømme askebægre ved rådhus og administrationscentre.

- Vi har bedt forvaltningen om at komme med besparelsesforslag, og dem skal vi som politikere forholde os til, og der er også ting, vi skal have uddybet og belyst mere. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er et handlingskatalog over muligheder, der er, og det er ikke på nogen som helst måde en blåstempling af, at det her gør vi, siger formand for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S).

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 3. maj 2018.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk