19. januar 2020
Sorggruppen er åben for alle og foregår hver 14. dag i Snostrup Præstegård. Her ses fra venstre Nanna Rasmussen, sorgpilot Marianne Klyver, sognepræst Susanne Leiding og Tina Krabbe.
Sorggruppen er åben for alle og foregår hver 14. dag i Snostrup Præstegård. Her ses fra venstre Nanna Rasmussen, sorgpilot Marianne Klyver, sognepræst Susanne Leiding og Tina Krabbe.
Foto: Malene Koops Grønborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få hjælp til at bearbejde den store sorg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få hjælp til at bearbejde den store sorg
Opdateret 15. juni 2012 kl. 18:39
Frederikssund - 15. juni 2012 kl. 04:06
Af Malene Koops Grønborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Snostrup: - Det er her, vi siger de ting, som andre ikke gider høre på.

Så ligeud forklarer Nanna Rasmussen grunden til, at hun i godt et år er kommet i sorggruppen i Snostrup Præstegård i Frederikssund.

Nanna Rasmussen mistede sin mand i september 2010, da han døde efter at have være et indlagt på Rigshospitalet i tre måneder med kræft i munden.

- Han var blevet opereret fem gange, men vi blev ved med at håbe, at han ville komme hjem igen. Ja, det troede vi faktisk på, næsten helt indtil det sidste, fortæller Nanna.

I tiden efter fulgte begravelsen, og Nanna mindes, at hun koblede hjernen og sorgen fra for at få ordnet alt det praktiske sammen med parrets to døtre. Efter bisættelsen mødte Nanna igen sognepræsten fra den kirke, hvor hendes mand blev bisat, nemlig Susanne Leiding fra Snostrup Kirke.

- Hun fortalte mig, at kirken overvejede at starte en sorggruppe op og spurgte, om det ikke var noget for mig. Men det ville jeg ikke. Jeg kunne sagtens klare mig alene, tænkte jeg dengang, siger Nanna.

Men da tilbuddet en dag dumpede en ad døren i form af en flyer, skiftede Nanna alligevel mening. Og derfor startede hun sidste forår i sorggruppen i Snostrup Præstegård ved sorgterapeut Marianne Klyver.

- Når det eksempelvis har med dødsfald at gøre, så kan det blandt andet handle om det at lære at blive herre i eget hus. Det her er ikke en mindestue, hvor vi bare skal sidde og være kede af det. Vi skal finde ud af, hvordan man lever livet i den nye situation. Hvordan kan man være alene i højtider, jul og påske? Vi skal lære at finde glæden ved livet igen, siger Marianne Klyver.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.