19. juli 2019
Lars Møller bliver formand for den samlede forening. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Lars Møller bliver formand for den samlede forening. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enighed om én V-forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed om én V-forening
Frederikssund - 13. marts 2019 kl. 04:26
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Sammen står vi stærkere«. Sådan kunne mantraet meget vel lyde for Venstre i Frederikssund Kommune, som efter alt at dømme går fra at være tre til blot én vælgerforening. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det står klart, efter partiet mandag holdt generalforsamling for godt 60 medlemmer på Restaurant Kalvø. Her blev det nemlig vedtaget, at organisationen i fremtiden skal bestå af én forening på kommuneplan. Dette skal sikre en mere slagkraftig forening i fremtidige valgkampe, og at foreningen står stærkere i forhold til eksisterende og nye medlemmer.

Til at sætte retning for den nye forening blev 46-årige Lars Møller valgt som ny formand.

- Lars har en solid organisatorisk erfaring fra både frivillige og politisk drevne organisationer, ligesom han som selvstændig arbejder med ledelses- og personaleudvikling med fokus på den sociale kapital. Denne baggrund som en robust sparringspartner og formand med øje for organisationsudvikling vil komme til stor gavn i det forestående arbejde med at skabe en ny, samlet Venstre-forening i Frederikssund Kommune, lyder det i en pressemeddelelse.

- Jeg ved som organisationsmand, hvor stor en indsats det kræver at engagere medlemmer på et niveau, hvor de prioriterer foreningsoplevelser og -arbejde over alle de andre gode tilbud der findes. Jeg vil sammen med vores nye stærke bestyrelse, som

er bredt repræsenteret fra hele vores kommune lægge mine kræfter og erfaring i at skabe den bedste politiske medlemsorganisation i kommunen og sikre, at sammenhold, engagement, ejerskab og fælles mål vil gå hånd i hånd med både faglige og sociale aktiviteter for medlemmerne, siger den nye formand.

Som noget nyt valgte medlemmerne også næstformand direkte, og Mikkel Hessner, der har været formand for Venstre i kommunen de seneste tretten år, fortsætter det politisk orienterede arbejde i organisationen i tæt samarbejde med byrådsgruppen som hidtil i sin nye egenskab af næstformand.

- Vi har nu både vundet og genvundet borgmesterposten i Frederikssund Kommune, og det er klart ambitionen, at Venstre skal fortsætte i en ledende rolle for kommunen i mange år fremover. Det er derfor helt afgørende, at vi fastholder en stærk forankring i alle lokalområderne i kraft af et stort antal medlemmer. Det vil sikre Venstres ledelse en god forståelse for, hvad der rør sig lokalt, men også sikre lokale ambassadører for Venstres politik. Lars er den rigtige formand til at sikre en solid, bred forankring, såvel som en levende og attraktiv medlemsbåret forening, siger Mikkel Hessner, som oplyser, at arbejdet med at slå de tidligere foreninger sammen til én nu for alvor går i gang.

- Nu skal vi i gang med at lave nye vedtægter, fastsætte kontingent og så videre. Når det forestående folketingsvalg er ovre, skal alle de nuværende vælgerforeninger holde ekstraordinær generalforsamling og den fælles skal stiftes, hvilket jeg forventer kommer til at ske, da alle afdelinger har givet deres opbakning, siger Mikkel Hessner til Frederiksborg Amts Avis.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede