27. oktober 2020
Ringer det på døren søndag, kan det meget vel være Elsebeth Lau, der samler ind i Slangerup for Børns Vilkår. Foto: Henrik Helmer Petersen
Ringer det på døren søndag, kan det meget vel være Elsebeth Lau, der samler ind i Slangerup for Børns Vilkår. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elsebeth går for børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elsebeth går for børnene
Frederikssund - 17. oktober 2020 kl. 05:21
Af Henrik Helmer Petersen

Tidligere leder af Børnehuset Troldhøj i Slangerup. Elsebeth Lau går søndag for børnene, skriver Frederiksborg Amts Avis.

To-tre timer spadserer hun rundt i kvarteret ved Byvangen nær hendes og ægtemandens bopæl i Kongshøjparken, og hun har raslebøssen med.

Som pensionist er Elsebeth Lau nu for andet år indsamler for Børns Vilkår, der søndag den 18. oktober i år har landsindsamling.

- Børns Vilkår samler ind til Børnetelefonen, der får rigtig mange opkald fra ulykkelige og fortvivlede børn, der ikke trives. Jeg vil gerne støtte Børnetelefonen, fastslår Elsebeth Lau.

Lyttede til Tværs

Hun husker, da hun som ung selv lyttede til radioprogrammet Tværs, hvor socialrådgiver Tine Bryld gav unge råd over telefonen.

- Det var utroligt, som Tine Bryld kunne tale i telefon med de unge og få dem til at selv at finde svaret på deres problemer. Sådan en telefonsamtale kan gøre en verden til forskel, mener Elsebeth Lau og gør opmærksom på, at Børns Vilkårs landsindsamling som en del af indsamlingen også samler ind til, at de frivillige rådgivere, der passer Børnetelefonen, kommer på kurser, så de bedst muligt kan håndtere de samtaler om tit meget alvorlige emner, som børnene ringer med.

- Coronatiden har ikke gjort det lettere for de børn, der har forældre med misbrugsproblemer eller andre problemer, er Elsebeth Lau sikker på.

Uddannet pædagog

Hun uddannede sig selv som pædagog, og da Slangerup Kommune i 1995 skulle etablere en ny børnehave, sprang hun til som leder og var med fra begyndelsen af etableringen af Børnehuset Troldhøj.

- I mit virke har jeg haft adskillige situationer, hvor jeg har måttet tale med børn i mistrivsel og håndtere vanskelige situationer.

Elsebeth Lau er mor til to voksne piger og bedstemor til to - snart tre børnebørn. Hun gik på efterløn for syv år siden, og i en alder af 66 år bruger hun som pensionist nu for andet år i træk en søndag formiddag på at samle ind for Børns Vilkår.

- Folk er bare så flinke, når jeg ringer på deres dør, og det gælder alle aldersgrupper. Selv helt unge mennesker giver gerne lidt penge i bøssen. Mange takker mig, fordi jeg går turen og går noget godt for børnene. Det er en meget en positiv oplevelse. Jeg får en hel masse igen, siger Elsebeth Lau.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?