
Det viser sig nu, at den 19-årige fører af bilen, der søndag morgen kørte ud over en skrænt, ikke havde ret til at køre bil
En 19-årig mand, der, efter en soloulykke søndag morgen ved Jægerspris, blev fløjet til Rigshospitalets traumecenter, havde ikke ret til at køre bil, det oplyser Nordsjællands Politi.
Manden bliver derfor sigtet for dette, ligesom en rutineblodprøve skal afgøre, om han også skal sigtes for at have kørt bil i påvirket tilstand.
Ulykken skete ved syv-tiden søndag morgen, da den 19-årige fører mistede herredømmet over bilen, som røg ned ad en skrænt, hvorefter den rullede rundt og endte på taget.
I bilen sad også to passagerer, der slap med lettere skrammer.
"Passagererne har været heldige, fortalte vagtchef hos Nordsjællands Politi Søren Greve, som søndag eftermiddag ligeledes kunne oplyse, at den 19-åriges tilstand var stabiliseret efter at have været kritisk.
mass
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her