22. februar 2019
Anlægsgartnerne fra 6L på Ådalens Skole var meget stolte af deres hærværks-sikrede park. Fra venstre: Laura, Silke, Andrea, Freja, Kristian og Martin. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

Anlægsgartnerne fra 6L på Ådalens Skole var meget stolte af deres hærværks-sikrede park. Fra venstre: Laura, Silke, Andrea, Freja, Kristian og Martin. Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boxen bygger børns branchebevidsthed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boxen bygger børns branchebevidsthed
Opdateret 07. november 2018 kl. 16:10
Frederikssund - 07. november 2018 kl. 15:35
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har i længere tid været fokus på, at der er mangel på erhvervsuddannede i hele Danmark. Det er også et emne, der kommer op ved åbningen af Nordsjællands første »byggebox« i Frederikssund onsdag. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Byggeboxen er et undervisningsprojekt, der allerede er etableret i NærHeden i Hedehusene og ved Bispebjerg Hospital. Folkeskoleklasser kan her tage på dagsture ud og opleve, hvordan livet er på en byggeplads.

- Byggeboxen er et af de initiativer, vi tager, for at få flere til at vælge erhvervsuddannelser, siger formand for Region Hovedstadens Erhvervs- Vækst- og Forskningsudvalg, Lars Gaardhøj (S).

- Hele fidusen med det her er, at få unge ud og opleve, inden de tager valget om uddannelse, fortsætter han.

I forlængelse af formandens velkomstord, tager Borgmester for Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V) ordet og udtrykker sin glæde over, at regionens første byggebox går til kommunen.

- Frederikssund har alle argumenterne. Vi har Vinge-projektet og fjord-projektet med den nye bro, forklarer han om, hvorfor valget faldt på Frederikssund.

Efter John Schmidt Andersens fine ord, er taletiden kommet til formand for Dansk Byggeri i Nordsjælland, Jørgen Simonsen. Han vælger at tale direkte til børnene og fortælle om sin egen glæde ved byggebranchen.

- Jeg synes jo ærligt, det er en spændende branche. Jeg håber, det her kan vise jer det, så I får lyst til at være med til at bygge fremtiden, siger han og kigger over på børnene.

Både lærere, håndværkere og politikere går rundt til børnenes borde og ser på deres fine modeller. Da formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikssund Kommune, Jørgen Bech (V) kommer forbi anlægsgartnerne, kigger han imponeret på deres model, mens børnene fortæller om valgene bag deres designs.

- Og så formoder jeg, at I har fået noget ordentligt værktøj til at bygge det her, spørger han.

- Ja selvfølgelig, fortæller anlægsgartnerne ham i kor.

- Vi havde rigeligt med limpistoler!

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 8. november.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk