22. april 2019
Frederikssunds borgmester er ikke tilfreds med Nordsjællands Politis responstider i hans kommune. Foto: Lars Ramlow
Frederikssunds borgmester er ikke tilfreds med Nordsjællands Politis responstider i hans kommune. Foto: Lars Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester raser over udrykningstider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester raser over udrykningstider
Frederikssund - 07. januar 2019 kl. 04:11
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er meget utilfredsstillende, og politidirektøren må forklare sig.

Så klar er borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen (V) i mælet, efter han er blevet forelagt politiets egen opgørelse over korpsets responstider i 2017 og 2018, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Opgørelsen viser, at politiets responstid, altså den tid, det tager politiet at nå frem til en borger, der har ringet efter hjælp, generelt er faldet i 2018 sammenlignet med året før.

For Frederikssund Kommunes vedkommende er sagen dog en anden for store dele af den sidste halvdel af 2018.

Generelt har politiet forbedret sin responstid på kredsplan med 3,9 procent fra 11.05 minutter i 2017 til 10.40 i 2018.

Responstiden er særligt interessant for John Schmidt Andersens synspunkt på grund af en omstrukturering af politiet i Nordsjælland som blandt betød, at det udkørende beredskab på politistationen i Frederikssund blev nedlagt fra september 2018.

Dengang gav borgmesteren udtryk for stor bekymring over udsigten til, at der i hans optik blev længere mellem politiet og borgerne i hans kommune.

Den bekymring lader til at have gang på jord, for efter reformen trådte i kraft, steg responstiderne i Frederikssund Kommune i gennemsnit fra 10.20 minutter til 12.30 minutter svarende til en stigning på 18.2 procent.

I november, da responstiden var på sit højeste i Frederikssund, lød den på 14.29 minutter. I november 2017 lød den 9.45 minutter.

- Det var præcis det, jeg frygtede og forudsagde, da man nedlagde beredskabet i Frederikssund. Man kan ikke lave store ændringer, uden at det får konsekvenser, og det ser vi nu, siger borgmesteren.

Nordsjællands Politi erkender da også, at responstiderne fra september til og med november 2018 var utilfredsstillende i Frederikssund Kommune. Efter en »operativ« justering« lød responstiden i december 2018 dog på 8.46 minutter i gennemsnit.

- Hverken borgerne i Frederikssund Kommune eller vi kan være tilfredse med, at vi i en række måneder havde en forringet responstid. Men det er glædeligt, at vi med en operativ justering, hvor vi så på placeringerne af patruljerne i Frederikssund Kommune, lykkedes med at forbedre tiden ret markant, siger politidirektør Jens-Christian Bülow.

- Det er da fint, at man kan gøre noget i én måned, men jeg vil se vedvarende forbedringer, og det er noget, som jeg løbende vil holde øje med, og tale med politidirektøren om, siger John Schmidt Andersen.

- Nu skal man jo passe på med at udstede garantier, men der er ingen tvivl om, at vi holder fast i det skærpede fokus på Frederikssund, så vi kan fastholde responstiden på et tilfredsstillende niveau, lyder det fra politidirektøren, som også påpeger, at responstiden kun bliver målt på de mest alvorlige hændelser som for eksempel personfarlig kriminalitet, færdselsuheld og lignende. Desuden tilføjer han, at mange faktorer kan spille ind på responstiden. Det kan for eksempel være en lang kø på vejen, som en patrulje bliver fanget i.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede