14. december 2018
De 30 nye boliger på A.C. Hansensvej bliver udbudt som lejeboliger. Illustration: Arkitekterne Bjørk & Maigård
De 30 nye boliger på A.C. Hansensvej bliver udbudt som lejeboliger. Illustration: Arkitekterne Bjørk & Maigård
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældrevenlige lejligheder skal være lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældrevenlige lejligheder skal være lejeboliger
Frederikssund - 09. oktober 2018 kl. 05:38
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De 30 nye lejligheder, som SP Development vil bygge på A.C. Hansensvej 8-10 i Frederikssund, bliver udbudt som lejeboliger. Det oplyser partner i SP Development Stig Holmboe til Frederiksborg Amts Avis.

Han og partneren Kai Edelved har tidligere været usikre på, om de 30 nye ældrevenlige boliger skulle udbydes som ejer- eller lejeboliger, men nu er valget altså faldet på sidstnævnte.

- Vi har valgt, at lejlighederne skal lejes ud, fordi de tilbagemeldinger, vi har fået fra vores ejendomsmægler, er, at lejeboligmarkedet i Frederikssund er attraktivt. Der er ikke mange af den type boliger, som vi laver, siger Stig Holmboe, som håber, at lejlighedernes placering ved siden af det nye Attendo-plejecenter kan medføre et nært forhold mellem de nye lejere og naboerne på plejecentret.

- Vi arbejder på at lave et samarbejde med personalet på plejecentret, så vores lejere kan benytte en række services som mad, rengøring, vask af tøj og lignende. Det kan også være, at vi kan finde ud af at lave forskellige arrangementer, hvor vores lejere kan komme til for eksempel foredrag eller andet på plejecentret, siger Stig Holmeboe.

Det bliver mæglerkæden Lokalbolig, som skal stå for udlejningen af de 30 boliger, og de første lejekontrakter er allerede i hus.

- Der er tre lejligheder, som er reserveret uden nogen form for markedsføring. Vi har valgt at åbne meget tidligt op for reservering af lejlighederne, fordi vi forventer, at en stor del af de kommende lejere bliver seniorer, som måske skal have solgt en bolig først, og gerne i god tid vil vide, hvad de så skal bo i, siger indehaver af Lokalbolig, Anette Uttenthal og tilføjer:

- Vi har en interesseliste, som der allerede står 30-40 stykker på, og vi regner med at alle boliger er lejet ud længe før, de er indflytningsklar i december næste år, siger hun.

Er man interesseret i at vide mere om de 30 boliger, kan man besøge hjemmesiden www.lærkebo.dk eller kontakte Kasper Nielsen Lilja, Lokalbolig i Frederikssund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk