23. februar 2020
Den 47-årige er sigtet for forsøg på manddrab. Foto: Allan Nørregaard
Den 47-årige er sigtet for forsøg på manddrab. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 47-årig varetægtsfængslet i 13 dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47-årig varetægtsfængslet i 13 dage
Frederikssund - 24. januar 2020 kl. 15:25
Af Johanne Wainø Topsøe-Jensen og Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 47-årig mand fra Jægerspris er blevet varetægtsfængslet i 13 dage ved et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød, oplyser senioranklager i Nordsjællands Politi, Kenn Jørgensen, til Frederiksborg Amts Avis.

Manden blev fremstillet fredag sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med en episode, som fandt sted torsdag i Jægerspris.

- Han er sigtet for den 23. januar klokken 10.30 at have taget kvælertag på en anden mand i en kældergang på Møllehegnet i Jægerspris, oplyser Kenn Jørgensen og tilføjer:

- Desuden skal den sigtede have råbt, »jeg slår dig ihjel« eller lignende. Han mislykkes dog, da der kommer en anden person til stedet og trækker den sigtede væk.

Ifølge senioranklageren kom den forurettede ikke alvorligt til skade.

Den sigtede blev anholdt på en adresse i Jægerspris torsdag kort efter klokken 17, men ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i sigtelsen.

Han medgav, at han havde været til stede i kældergangen, men at det snarere var den forurettede, som han opført sig voldeligt.

Ikke desto mindre fandt retten altså, at der var grundlag for en varetægtsfængsling.

- Dommeren fandt begrundet mistanke for, at der som minimum er tale om grov vold. Derfor blev han varetægtsfængslet. Desuden er der også hensynet til eventuelt yderligere vidner i sagen, uddyber Kenn Jørgensen.