22. juli 2019
Lektor i bioetik ph.d. Mickey Gjerris forelæser om »Håb i en håbløs tid - om klimaforandringer og etik« i den nye sæson for Frederikssund Folkeuniversitet. Pressefoto
Lektor i bioetik ph.d. Mickey Gjerris forelæser om »Håb i en håbløs tid - om klimaforandringer og etik« i den nye sæson for Frederikssund Folkeuniversitet. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 38 aftener og dage med ny viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

38 aftener og dage med ny viden
Frederikssund - 09. juli 2019 kl. 18:23
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I slutningen af august tager Folkeuniversitetet i Frederikssund fat på en ny sæson med forelæsninger, der giver ny viden om aktuelle emner, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I sæsonen 2019-2020 har folkeuniversitetet 38 arrangementer på programmet, der spænder lige fra folkekirkepræst og forfatter Martin Herbsts fire aftener om »Det moderne menneske og De Syv Dødssynder« og astrofysiker ph.d. Michael Linden-Vørnles beretning om »Liv i universet« til lektor i bioetik ph.d. Mickey Gjerris' aften om »Håb i en håbløs tid - om klimaforandringer og etik« og cand. mag. Kenneth Kølles forelæsning om Genforeningen, der kan fejre 100 års jubilæum til næste år.

- Vi prøver egentlig bare at sprede os så meget som muligt, så der bliver noget for alle. Vi bruger Kulturhuset Elværket som base, men vi vil også gerne rundt i kommunen, og vi har gode samarbejder med forskellige kultursteder og kan lægge forelæsninger der, når det passer til emnerne, fortæller Verner Bylov Larsen, formand for Folkeuniversitetet i Frederikssund, som peger på, at en aften om vinens historie i Danmark for eksempel henlægges til Herregårdsmuseet Selsø Slot, ligesom J. F. Willumsens Museum, Kulturhuset Rejsestalden og Parkteatret lægger hus til arrangementer i folkeuniversitetets regi med kunst eller film på programmet.

I den forgangne sæson kunne folk deltage i en læsekreds om nyere danske litterære klassikere. Og til efterår og vinter kan man følge en tilsvarende læsekreds, der denne gang har tyske og østrigske forfatteres værker på programmet, så som Stefan Zweig og Franz Werfel.

Ifølge Verner Bylov Larsen kommer der i gennemsnit 30-32 tilhørere per gang, men det svinger meget.

- Der kan godt komme 10 den ene gang og 80 næste gang. I modsætning til de fleste andre folkeuniversiteter kræver vi ikke forhåndstilmeldinger. Det kan være lidt usikkert. Men vi lever godt med gynger og karuseller. Det skal være sådan, at når folk sidder derhjemme ved aftensmaden, at de kan sige: »Hvad sker der i aften i folkeuniversitetet?«, og så kan man bare tage derned, lyder det fra formanden.

Folkeuniversitetet har også lagt sig i selen for at få yngre til at komme til forelæsningerne ved at give gratis adgang til unge under uddannelse.

- Det skal der arbejdes længe med. Der kommer ikke så forfærdelig mange. Men vi tror, det skal indarbejdes over tid. I den forløbne sæson har vi to gange haft en lærer, der kom med en hel klasse, og det var skønt. De kom fra HF og gymnasiet, og det ene emne var brexit, husker Verner Bylov Larsen.

Frederikssund Folkeuniversitets program er blandt andet lagt frem på Frederikssund Bibliotekerne, hvor det kan afhentes. Men man kan også læse om forelæsningerne på www.fufsund.dk, og her sælges der også billetter til arrangementerne, som man som regel også kan købe billet til ved indgangen til arrangementet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede