15. november 2019
En række lokale vinimportører, vin- og andre fødevareproducenter giver gæsterne til Fredensborg Vinfestival en mulighed for at smage kvalitetsvine og delikatesser fra hele verden.
En række lokale vinimportører, vin- og andre fødevareproducenter giver gæsterne til Fredensborg Vinfestival en mulighed for at smage kvalitetsvine og delikatesser fra hele verden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinfestival viser det bedste, de lokale kan præstere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinfestival viser det bedste, de lokale kan præstere
Fredensborg - 14. oktober 2019 kl. 09:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 14. år i træk er der Fredensborg Vin Festival. Danmarks hyggeligste, lover arrangørerne.

Restaurant Fredensborghusene har igen i år stillet de smukke lokaler til rådighed for Fredensborg Vinfestival, der skal være et udstillingsvindue for den gode smag og give lokale mulighed for at vise, hvad de kan på det vinmæssige og gastronomiske område.

Festivalen foregår lørdag den 26. oktober 2019 klokken 12.00 - 16.00 i Restaurant Fredensborghusene, Bakkedraget 43 Fredensborg.

Der præsenteres flere end 150 vine fra New Zealand, Australien, Sydafrika, USA, Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Spanien, Portugal, Grækenland samt Danmark. Traditionen tro er der også mulighed for at smage forskellige akvavit og gin fra Den Ny Spritfabrik samt diverse delikatesser.

- Festivalen er en enestående mulighed for, at vin- og gastronomisk interesserede kan stifte bekendtskab med lokale importører og forhandleres produkter, og det vil med garanti blive en eftermiddag, der vil byde på mange vinøse udfordringer til smagsløgene, der også vil blive kælet for ved hjælp af koldrøget laks fra Samsø Røgeri. Inkluderet i billetprisen er også en flot anretning fra Restaurant Fredensborghusene samt et smageglas, fortæller Ole Sørensen fra Emilie Vin.

Der er en del importører, som er med for første gang på Fredensborg Vin Festival. Hos Champagne Avenue sætter man pris på kvalitet, tradition og miljø, så her kan der nydes nogle fantastiske mousserende vine og champagner. GASTROVIN.DK og Saesonvine har et udsøgt og stort udvalg af vine fra hele Verden ligesom Wine Collector, der også forhandler vine fra nogle af de helt store og berømte producenter.

Vin a la Carte har specialiseret sig i at levere smagekasser af høj kvalitet til en rimelig pris og Stefanidis Vinhus har siden 1999 importeret kvalitetsvin fra Grækenland.

Nicheområdet Vestaustralien er repræsenteret ved Vesterstrøm Vine og Jenki Vin har bl.a. vin fra Spanien, Frankrig og Italien specielt Umbrien

»Kelleris Vingård« ejes af Susanne og Søren Hartvig Jensen, og ligger i det smukke fredede område i baglandet til Louisiana Museet og Krogerup Højskole. Der deltager endvidere en anden lokal vinproducent, nemlig Lars Hagerman fra "Domain Aalsgaard" som udelukkende producerer hvidvin.

"Born Wine-import" hjemtager kvalitetsvine fra udvalgte vingårde i Sydafrika og Vikkelsøholm Vin Import er specialist i vine fra den spændende italienske region Le Marche

»Emilie Vin« præsenterer som sædvanlig nogle bl.a. franske, spanske, tyske og italienske vine, som er biodynamisk eller økologisk dyrkede. Ved standen vil Alberto Bonelli fra Piemontehuset Tenuta Barac være til stede og skænke ud af sine blandt andet Barberesco- og Barolovine.

»Backe Vin« præsenterer begge et bredt udvalg af vine fra hele Verden, og fra »Bacchus Vin« kan der nydes såvel tyske som østrigske vine, mens »Barbera Vinimport« er specialist i vine fra Norditalien.

»Fredensborg Vinimport« er dannet i 2016 ud fra et ønske om at hente kvalitetsvin hjem til fornuftige priser og af meget høj kvalitet. I øjeblikket fokuseres der på Bourgogne, det nordlige Rhône, Baden og Rheingau og "Stilo Vine" importerer fortrinsvis økologiske vine fra talentfulde små eksklusive producenter i Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland.

Det koster 160 kroner at deltage i arrangementet, og det er muligt at købe billetter via Ticketmaster samt hos Emilie Vin - www.emilievin.dk - telefon 21446353, mail: olesoe@mail.dk.

Inkluderet i billetprisen er et smageglas, som kan tages med hjem, samt en anretning bestående af laksemousse med fennikel på rugbrød, Sprødt brød med tomater og pesto, tyndskåret kalvekød med tun sauce og kapers, melon med serano og trøffel samt chokolade panna cotta, nougatin og mokka samt brød og smør.

grafik køb billede