11. december 2019
Der blev trykket på telefonen igen og igen i løbet af ventetiden. Foto: Allan Nørregaard
Der blev trykket på telefonen igen og igen i løbet af ventetiden. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Folketingsparat Hegaard kunne løfte armene i jubel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Folketingsparat Hegaard kunne løfte armene i jubel
Fredensborg - 07. juni 2019 kl. 05:07
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spændingen var til at tage at føle på i stuen i Kristian Hegaards bolig i Humlebæk torsdag eftermiddag - dagen efter Folketingsvalget. Klokken lidt i tre var valgresultaterne fra fem af de seks kredse i Nordsjælland tikket ind - alle med flotte resultater til Kristian Hegaard. Dermed manglede bare stemmefordelingen fra Egedalkredsen, som skulle vise sig at trække spændingen helt ud.

arrow Læs også: Drengen, der kunne spille fodbold fra en kørestol

Der findes ikke tal på, hvor mange gange Kristian Hegaard trykkede »opdater« på telefonen for at se, om resultaterne fra den sidste kreds var tikket ind, men lige lidt skete der, og det var tydeligt, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. Fra bordet i stuen svingede han gentagne gange den elektriske kørestol rundt til venstre for bagefter at køre over til computeren i hjørnet, hvor der var gang i Facebook-samtaler og Excel-ark med stemmetal, inden turen igen vendte tilbage til stuebordet.

Den populære politiker kunne slet ikke finde ro, mens ventetiden trak i langdrag, men så kom resultatet endeligt. Klokken 16.28 blev Egedalkredsen farvet mørkegrøn på KMD, og tallene viste sig. Kun Martin Lidegaard (R) havde sammenlagt slået Hegaard i Nordsjællands Storkreds, og han kunne strække armene i vejret og modtage et stort kram fra Astrid Carlsen Risager, der frivilligt hjælper ham med at føre valgkamp. Han kom nemlig i Folketinget på det 2. mandat i Nordsjælland, som Radikale Venstre sikrede sig efter et flot valg onsdag.

- Det er så stort for mig. Jeg tror ikke, at det kan overgås. Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skal sige, sagde Kristian Hegaard kort efter at have modtaget kram og kys på kinden fra sin mor.

Og så begyndte telefonerne at kime, og han kunne tage imod lykønskningerne, som han ellers havde afvist, indtil det var sikkert, at han ville blive folketingsmedlem. Til spørgsmålet om, hvad han glæder sig mest til, kom svaret prompte.

- Nu skal jeg bare drikke en masse gin tonics med de mange personer, der har hjulpet mig med at skabe det her resultat. Uden dem havde det ikke været muligt, lød det fra ham, mens han kneb en tåre ved bordet i stuen.

Og så hoppede Astrid Carlsen Risager op bagpå den elektriske kørestol, som satte fart mod køleskabet og de kolde drikke.

arrow Quiz: Gæt løs om Hegaard, Stram Kurs og ugyldige stemmer
06. juni 2019 kl. 18:34 Opdateret: kl. 14:24