20. september 2021
Listen af dyre værktøjer var lang på anklageskriftet, hvor en 24-årig og 36-årig mand var tiltalt for at have begået groft tyveri.

Dommen faldt i Retten i  Helsingør.  Foto: Allan Nørregaard
Listen af dyre værktøjer var lang på anklageskriftet, hvor en 24-årig og 36-årig mand var tiltalt for at have begået groft tyveri. Dommen faldt i Retten i Helsingør. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyveri af byggeværktøjer planlagt og udført til punkt og prikke. Og dog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyveri af byggeværktøjer planlagt og udført til punkt og prikke. Og dog
Fredensborg - 26. juli 2021 kl. 03:28
Af Thomas Kellermann

Et lagerrum på Kongevejen i Fredensborg blev i april rippet for ganske dyre sager.

Der var blandt andet tale om en såkaldt installationstester til en værdi af 10000 kroner, en slagboremaskine, en skruemaskine og 51 ventilatorer. I alt blev der stjålet for en værdi af 440.000 kroner.

Ikke nok med det var den 24-årige også tiltalt for at være påvirket af tetrahydrocannabinol, som er det aktive stof i hampplanten, da han kørte i bil efter tyveriet, og være i besiddelse af 0,75 hash til eget brug.

I en domsafsigelse fra retten i Helsingør fremgår det, at retten i straffastsættelsen lagde vægt på, at »indbrudstyveriet er af professionel karakter udført af flere i forening efter forudgående planlægning, og på værdien af det stjålne«.

Ikke desto mindre fremgår det også, at den 24-årige og 36-årige »kort efter blev truffet af politiet«. Der gik altså ganske få øjeblikke, fra de havde stjålet for næsten en halv million kroner, til de blev fanget, endda med en påvirket chauffør, der tilmed havde hash på sig.

Den 24-årige blev dømt til fængsel i otte måneder og en bøde på 1500 kroner, mens den 36-årige også blev straffet med fængsel i otte måneder.

Fælles for begge er ligeledes, at retten ikke vurderede, at de havde tilknytning til Danmark. De blev således både udvist af Danmark og pålagt indrejseforbud i seks år.

Synes du, at kommunen er der for dig?