16. juli 2020
En enig kredsbestyrelse har indstillet det tidligere byrådsmedlem til Venstres folketingskandidat i Fredensborgkredsen.
En enig kredsbestyrelse har indstillet det tidligere byrådsmedlem til Venstres folketingskandidat i Fredensborgkredsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thomas Bak går efter en plads i folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Bak går efter en plads i folketinget
Fredensborg - 29. juni 2020 kl. 06:14
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, Thomas Bak, stiler nu efter en plads på Christiansborg. På et opstillingsmøde i torsdags i Venstre blev han af en enig kredsbestyrelse indstillet som ny folketingskandidat for Venstre i Fredensborgkredsen. Kredsen omfatter Hørsholm og Fredensborg kommuner.

Opstillingen skal behandles af medlemmerne på et møde den 13. august.

I en pressemeddelelse hedder det blandt andet, at der oprindeligt var fire kandidater i spil, men bestyrelsen er enig om alene at indstille Thomas Bak som Venstres Folketingskandidat i Fredensborg kredsen.

- Thomas Bak vil være en super stærk kandidat for Fredensborg kredsen, udtaler kredsformand Jørgen Eirfeldt.

- Thomas Bak har den pondus og politiske erfaring, der skal til for at få et godt folketingsvalg. Thomas har en stor viden og erfaring fra det politiske arbejde, og trods sine kun 40 år har han mere end 25 års erfaringer i Venstre i form af tillidsposter, herunder fra både regionsrådet og som mangeårigt medlem af byrådet i Fredensborg.

Thomas er i øjeblikket folketingskandidat for Helsingør kredsen, men skifter til Fredensborg kredsen, såfremt medlemmerne støtter hans kandidatur på opstillingsmødet efter sommerferien.

Thomas Bak afløser i så fald Kristian Nørgaard Jensen, som har været partiets folketingskandidat siden 2016.

I den periode har han og kredsformanden haft nogle politiske skærmydsler, som affødte voldsomme diskussioner i offentligheden.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?