11. november 2019
Nummer fire i første række er formanden for Aumühle skytteforening, Günther Hakemann og ved siden af ham til højre borgmesteren i Aumühle. Længst til venstre i anden række ses formand for Dauglykke Skytteforening, Kirsten Petersen.
gallery icon

Se billedserie

Nummer fire i første række er formanden for Aumühle skytteforening, Günther Hakemann og ved siden af ham til højre borgmesteren i Aumühle. Længst til venstre i anden række ses formand for Dauglykke Skytteforening, Kirsten Petersen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skytter til 50 års jubilæum i Aumühle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skytter til 50 års jubilæum i Aumühle
Fredensborg - 17. oktober 2019 kl. 04:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dauglykke Skytteforening har været i Aumühle øst for Hamburg til 50 års jubilæum i weekenden den 28. og 29. september.

17 deltagere fra Dauglykke Skytteforening kørte derned i en bus med tilskud fra Fredensborg Kommune. I Aumühle mødte de 30 tyske deltagere i lørdagens festligheder og 25 deltagere til søndagens program.

Desværre tabte vi pokalerne - som vi plejer, lyder det i en munter tone fra Dauglykke Skytteforening. Holdskydningen endte således: Dauglykke 1303 point og Aumühle 1383 point. Vi skød 15 skud gældende med lånte rifler.

Der blev bl.a. serveret en ægte jubilæumskage på det store kagebord, og alle danskere fik et indgraveret spækbræt. Aumühle fik to Kaj Bojesen ugler med indgravering.

I sin tale ved jubilæumsfesten lørdag aften sagde Kirsten Pedersen blandt andet:

- Året 1969 var skelsættende - der blev sendt en mand til månen og i Woodstock nord for New York samledes en halv million hippier og unge til en musikfestival, hvor blandt andre Jimi Hendrix og Janis Joplin optrådte. Hvem turde tro på at vores venskab ville holde i 50 år. Ikke mange af den oprindelige flok er tilbage. Året 2019 er jo et dobbelt jubilæumsår, da Schützengilde Sachsenwald Aumühle-Wohltorf i forsommeren fejrede deres 100 års jubilæum. Os fra Dauglykke siger mange gange tillykke - sikke en præstation.

- Det er blevet til nogle lange kærlige venskaber gennem årene. Tider og sæder skifter hele tiden og nu endnu hurtigere end før. De unge mennesker er nok mere flyske og har måske svært ved at fastholde en interesse igennem længere tid. Derfor skal der nytænkes og vi skal erkende der er store udfordringer for at kunne fastholde vores samarbejde i årene fremover. Tiderne skifter, men lad os håbe vores venskab må bestå. I alle disse år, hvor vores venskab har varet, er der mange skattede medlemmer både fra Aumühle og Humlebæk, som ikke lever mere. Skal vi ikke benytte denne lejlighed til at skænke dem en tanke.

grafik køb billede