På en parkeringsplads ud til Hillerødvejen nær Fredensborg stoppede politiet onsdag en bilist. Han blev klokken 16.56 sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort og for at være påvirket af narko under kørslen.
Det fremgår af politiets døgnrapport. Manden er 34 år og fra Næstved-området. Han blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor der blev taget en blodprøve. Den skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.
Onsdagens anden sigtelse for narkokørsel ramte en 29-årig mand, der blev stoppet på Helsingørmotorvejen ud for Kokkedal. Ved 18-tiden opdagede en patrulje, at han kørte mere end de tilladte 110 kilometer i timen, og da han blev stoppet af betjentene, virkede han påvirket af stoffer. Han havde heller ikke kørekort, og en blodprøve skal også for ham afgøre, om han var påvirket af euforiserende stoffer.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her