14. december 2018
Et af Seniorrådets nye fokusområder vil i de kommende år være boligpolitik, specielt seniorvenlige boliger samt bofællesskaber. Et emne, der optager Niels Ancker Mehnke meget.
gallery icon

Se billedserie

Et af Seniorrådets nye fokusområder vil i de kommende år være boligpolitik, specielt seniorvenlige boliger samt bofællesskaber. Et emne, der optager Niels Ancker Mehnke meget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seniorråd skifter igen formand - nu efter 11 måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorråd skifter igen formand - nu efter 11 måneder
Fredensborg - 06. december 2018 kl. 10:11
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Seniorrådets ordinære møde den 5. december er medlemmerne valgt en ny formand. Det bliver Niels Ancker Mehnke, som tiltræder posten den 1. januar 2019.

Pressemeddelelsen med nyheden om endnu et formandsskifte i Seniorrådet er nøgtern.

»Michael Huusom har efter fire år som næstformand og et år som formand ønsket at trække sig som formand. Michael Huusom fortsætter som medlem af Seniorrådet, men stiller ikke op ved næste valg. Der skal nye kræfter til, mener han, og vil nu koncentrere sig om andre frivillige opgaver, så som næstformand i Ældre Sagen, andre tillidsposter og samværet med familie«, står der i meddelelsen.

Dermed fortsætter Seniorrådet en historik, hvor der ofte er skift på formandsposten. Da Seniorrådet konstituerede sig efter valget af nye medlemmer i slutningen af 2017, skete det med stemmeslugeren Finn Kamper-Jørgensen som formand. Efter få måneder fik Michael Huusom formandsposten.

I pressemeddelelsen udtrykker Seniorrådets medlemmer en stor tak til Michael Huusom for det store arbejde, han har udført gennem årene. At være formand for et Seniorråd kræver mange ressourcer og mange timers frivilligt arbejde.

Den nye formand, Niels Ancker Mehnke, indtrådte som medlem af Seniorrådet i sommeren 2018, hvor et medlem udtrådte af Seniorrådet. Han har beskæftiget sig med udgivelse af lokalaviser her i området i 38 år, og har derved oparbejdet et stort lokalt netværk, både til detailhandelen, byrådsmedlemmer og administrationen.

Seniorrådet inviterer i øvrigt til et »Borgernes Møde« i rådhuskælderen mandag den 14. januar 2019. Emnet vil være senior bofællesskaber på landsplan og i Fredensborg Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk