15. juni 2021
Torsdag afholdt Dronning Margrethe reception på Fredensborg Slot, hvor prisen for renoveringen af slotshaven blev overrakt.
gallery icon

Se billedserie

Torsdag afholdt Dronning Margrethe reception på Fredensborg Slot, hvor prisen for renoveringen af slotshaven blev overrakt.
Foto: Peter Dahlerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Fornem pris for slotshaven overrakt ved reception

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Fornem pris for slotshaven overrakt ved reception

Torsdag afholdt dronningen reception, hvor Slots- og Kulturstyrelsens fik overrakt prisen for renoveringen af Fredensborg Slotshave

Fredensborg - 11. juni 2021 kl. 06:55
Af Peter Mailand

I anledning af at Slots- og Kulturstyrelsen har fået tildelt den internationale Europa Nostra-pris for renoveringen af Fredensborg Slotshave, afholdt Dronning Margrethe torsdag en reception på Fredensborg Slot, hvor prisen blev overrakt.

Slots- og Kulturstyrelsen har fået prisen i kategorien "Bevarelse af kulturarv" for 'en fremragende præstation inden for bevarelse, forbedring og tilpasning til nye anvendelser af kulturarv i forbindelse med restaureringen af Fredensborg Slotshave', som det hedder.

11 års arbejde

I alt 11 år har det taget at renovere slotshaven der har mere end ni kilometer alléer med lindetræer og en smuk kastanjeallé.

Her er 90 skulpturer blevet nyhugget i sandsten og marmor, og Brede Allé er genskabt med intet mindre end 258 lindetræer. I alt har mere end 300 fagfolk og eksperter, deltaget i projektet.

Hæderen er tildelt for den langsigtede restaurering af slotshaven.

I forbindelse med nyheden, sagde Kulturminister Joy Mogensen:

"Vores smukke, kongelige slotshaver og slotte er en vigtig del af vores fælles kulturarv, og haverne er bogstaveligt talt blomstrende og forførende danmarkshistorie. Det er kulturarv, der betager, forundrer og er en kilde til inspiration og rekreation året rundt," sagde hun og tilføjede:

"Jeg ønsker et stort og varmt tak til alle, der har været en del af restaureringsprojektet i Fredensborg Slotshave. Hvor er det skønt at vide, at den gamle slotshave nu kan vokse ind i en ny tid til glæde og gavn for danskerne og de kommende generationer." lød det.

Sjælden pris til Danmark

Europa Nostra-prisen for kulturarv er blevet uddelt siden 1978 og i den danske afdeling er der stor glæde over, at den flotte hæder.

I forbindelse med tildelingen af prisen sagde formand Ettie Castenskiold, fra Europa Nostra Danmark.

"Det er en stor glæde for Europa Nostra Danmark, at Fredensborg Slotshave i år får den ærefulde Europa Nostra-pris inden for bevaring af kulturarv, som er den mest eftertragtede af de fire vinder-kategorier, og derfor også svær at opnå. Bestyrelsen for Europa Nostra Danmark glæder sig over at have formidlet denne arkitektoniske perle og den sublime restaurering til anerkendelse i resten af Europa," sagde hun.

"Juryen har fremhævet den smukke og velgennemførte restaurering af både have og skulpturer og det arbejde, der har varet i mange år, og som har favnet så mange forskellige discipliner, er lykkedes takket være Slots- og Kulturstyrelsens dygtige projektstyring, sikre sans for arkitektoniske og historiske værdier, dygtige håndværkere og ikke mindst en meget gavmild fond," tilføjede hun.

"Det er sjældent, at vi modtager sådan en pris i Danmark. Vi kan alle sammen glæde os over restaureringen af Fredensborg Slotshave, der har genetableret flere forsvundne anlæg og detaljer, og som har ført den danske havehistorie i slotshaven sikkert ind i det 21. århundrede," sagde Ettie Castenskiold, da nyheden blev offentliggjort.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?