20. september 2021
Tomas Lindholm, præst i Strandvejskirken, Arkivfoto.
Tomas Lindholm, præst i Strandvejskirken, Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præsteklumme: Tilstrækkeligt udviklet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteklumme: Tilstrækkeligt udviklet
Fredensborg - 12. september 2021 kl. 19:30
Af Tomas Lindholm, præst i Strandvejskirken, Humlebæk

Lige nu er der blommer og bær overalt - Forleden gled jeg i nedfaldsblommer på fortovet. Buske og træer rundt omkring, bærer tung vægt, af en del af naturens skatte. Mine børn elsker det. Men hvordan kan man sikre sig at frugten er moden? Jeg er med på, at udseende og farve er væsentlige faktorer - men smagen og konsistensen er altafgørende. Og når man kommer dertil, og har taget en bid, er det for sent at hænge frugten tilbage på træet.

Tilsyneladende er det også en generel udfordring, i vores samfund, at pege på hvornår nogen er moden til det ene eller andet. Ordet 'Modenhed' bliver i ordbogen beskrevet som det at være tilstrækkeligt udviklet til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt. Men hvornår er man tilstrækkeligt udviklet?

Samfundsmæssigt har vi indført forskellige overgangsritualer, som markerer væsentlige overgange i livet - og konfirmationen er det tætteste vi kommer på sådan en markering af at vi træder ind i en voksenverden. En verden hvor forventningerne til én ikke længere er, at andre tager ansvaret, men at vi selv må bære det. Hvor vi får mere og mere frihed til at bestemme selv, og samtidig for alvor fungere i sociale sammenhænge uden at nogen guider eller bestemmer.

Systemet hos os er sådan at den yngste pt. selv må bære sin madpakke ind i børnehavens køleskab - indtil da, har vi som forældre både forberedt og båret madpakken hele vejen til børnehaven. Men næste skridt er, at han selv skal transportere madkassen og drikkedunken. Og med tiden selv lære at smøre den. Sådan overtager man gradvist mere og mere ansvar.

Det jødiske Bar Mitzva ritual, som måske bedst kan sammenlignes med vores konfirmation, indeholder en bøn, hvor faderen videregiver ansvaret for barnets oplæring og opvækst og drengen (eller pigen) ligeledes formulerer en bøn om, at han eller hun nu selv er ansvarlig overfor Gud.

Modenhed er måske netop at vi bliver i stand til at tage ansvar, og den vej handle klogt. Men det handler også om at acceptere at verden er kompleks, at der ikke altid findes lette svar, at det er et vilkår at vi rammes af sygdom og sorg, at verden ikke roterer omkring os - men at vi kan gøre en forskel for mennesker omkring os og afsætte et væsentligt aftryk i verden.

"At være meget moden af sin alder" dækker vel egentligt bedst over, at man med den livserfaring man indtil videre har tilegnet sig, handler bevidst og ansvarsfuldt. Men modenhed og alder følges vel ikke altid ad. Et frugttræ kan bære frugt, før det egentligt er klar til det - og hvis ikke gartneren sørger for at klippe træet tilbage og give det tid til at udvikle en stamme og nogle grene der kan bære den frugt der kommer, så kan det være ødelæggende for træet at bære frugt.

Modenhed kræver tid, eftertanke og evne til at tilsidesætte sig selv.

Og så er det i øvrigt sådan at jo længere en frugt får lov at sidde på træet - jo rundere, mildere og sødere bliver den i smagen. Gid det var ligesådan med os mennesker. At modenhed også gjorde os rundere, mildere og sødere. Så er der meget godt at se frem til.

Synes du, at kommunen er der for dig?