23. april 2021
Tomas Lindholm præst, strandvejskirken Humlebæk. Arkivfoto.
Tomas Lindholm præst, strandvejskirken Humlebæk. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præsteklumme: Julen varer lige til påske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteklumme: Julen varer lige til påske
Fredensborg - 28. februar 2021 kl. 06:00
Af Tomas Lindholm præst, Strandvejskirken Humlebæk

Nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for der imellem kommer fasten.

I sidste uge fik jeg taget mig sammen til at pille vores lyskæder ned fra træerne i forhaven, men jeg ved fra gåture i nabolaget, at jeg ikke er den sidste. Det er faktisk min teori, at nedlukningen har medført, at julebelysningen får lov at holde længere - måske fordi vi har behov for noget lys i den mørke tid.

Hos min lokale købmand kan man nu købe pebernødder til to kroner, hvilket da er et tilbud, om end det er lidt off-season, og sneen og isen i forrige uge gjorde da også sit for julestemningen. Alligevel er det sandt, at "indimellem kommer fasten", for vi har fejret fastelavn og er i gang med de 40 dages fasteperiode frem mod påske. Men er der ikke allerede nok at give afkald på - Vi må ikke se vores venner, ikke holde fest, ikke gå i biografen eller til frisøren, skal vi nu til at give afkald på endnu mere?

For mig handler fasten om meget mere end afkald - den handler om forberedelse og fordybelse. Den handler om fællesskab med mennesker, der ikke har lige så mange gode omkring sig, som jeg selv har. Og den handler om fokus på noget andet end det, som jeg normalt kaster min tid efter.

Nedlukningen har medført storforbrug af streamingtjenester, porno, fastfood, slik og alkohol. Interessant nok er det noget af det, som mange mennesker i denne periode vælger at afstå fra. For det er som om menneskets automat-reaktion er at dulme smerten og helst undgå at bruge tid på det, som er svært. Vi har egentligt allermest lyst til, at det stadig var jul, og at man kunne hygge sig med god mad, godter og familie. Vi vil helst ikke konfronteres med virkelige problemstillinger. Når vi læser om ulykker og indlæggelser, så skynder vi os at bladre over til sportsnyhederne. Og forbruget af streamingtjenester stiger i takt med opråb om sultkatastrofer i Yemen og Sydamerika. I sådan et mørke, så er det altså lidt af en proces at pille sine lyskæder ned. Også fordi det jo kræver en del arbejde, først at få ledningen af træet, derefter at få den i kassen og tilsidst at finde en plads på loftet, hvor den rent faktisk kan lokaliseres igen, når julen nærmer sig næste år.

Men som sagt sprang jeg ud i det i sidste uge, og nu er det klaret. Forhåbentligt sparer jeg en lille smule på elregningen. Og når jeg så kigger ud af mit vindue, så må jeg se i øjnene, at det ikke længere er juletid, men at der er forår på vej. At der begynder at dukke grønne knopper op rundt omkring. At temperaturen stiger, og at det en dag bliver sommer igen.

Julens budskab er, at Gud blev menneske, mens påskens budskab er, at han overvandt synd og død. Jeg er glad for Gud blev menneske, det giver ham unægtelig en forståelse for, hvordan det er at være mig. Men jeg er endnu gladere for påskens budskab om fremtid og håb.

"Nu er det jul igen" er måske ikke ligefrem en julesalme - men budskabet er simpelt nok. Hvis vi kunne få lov, så holdt vi gerne jul helt til påske - men det er faktisk godt for os at der er grænser og begrænsning, og derfor kommer fasten på et belejligt tidspunkt. Hvis aldrig den første fest slutter, hvordan skal man så kunne begynde en ny?

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?