18. januar 2020
Er det faderen til et 15-årigt voldsoffer, der på facebook skal samle informationerne om borgernes frygt for en mystisk overfaldsmand i Nivå og Kokkedal? Politiet har intet fortalt, før politiet blev spurgt af pressen, der ville have de fem konkrete episoder bekræftet. Emnet er både konkret og risikerer overordnet at ramme tilliden til politiet. Læs politidirektør Jens Christian Bülows synspunkter i artiklen.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Er det faderen til et 15-årigt voldsoffer, der på facebook skal samle informationerne om borgernes frygt for en mystisk overfaldsmand i Nivå og Kokkedal? Politiet har intet fortalt, før politiet blev spurgt af pressen, der ville have de fem konkrete episoder bekræftet. Emnet er både konkret og risikerer overordnet at ramme tilliden til politiet. Læs politidirektør Jens Christian Bülows synspunkter i artiklen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikredsen, der kan ende som hemmeligt politi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikredsen, der kan ende som hemmeligt politi
Fredensborg - 10. november 2018 kl. 04:51
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv sager, der i høj grad har optaget borgerne i Nivå og Kokkedal, eksisterer ikke eller kun yderst sparsomt i politiets daglige beskrivelse af virkeligheden.

arrow Læs også: Melding om skyderi: Her er status fra politiet

En skoleleder og faderen til et offer har bragt sagerne frem. Tilliden til politiet er på spil, vurderer kommunikationsekspert. Politidirektør Jens Christian Bülow, Nordsjællands Politi, mener ikke, at der er grundlag for kritik.

Sådan lyder den korte historie - virkeligheden er fuld af nuancer, og i bund og grund handler historien om en potentiel risiko for heksejagter og tilliden til det politi, der aldrig må blive et hemmeligt politi.

Fornylig flygtede to piger efter skoletid ind i en bolig på Byengen i Kokkedal og låste døren, fordi de blev forfulgt af en ubehagelig mand, der endte med at stå og hamre på døren. De var alene hjemme.

I skovområdet nær Kokkedal Station blev en 15-årig pige onsdag morgen i samme uge væltet omkuld og sparket af en maskeret mand. Den 15-årige piges far har i dagene efter selv samlet informationer og kortlagt i alt fem tilfælde, hvor en mand har generet, skræmt eller sparket unge piger i Nivå og Kokkedal. Det beskrev han i forlængelse af et opslag på Facebook, der er blevet delt over 14.000 gange.

En anden større sag optager forældrene i Nivå, men det er ikke politiet, er informerer om sagen - det gør skoleleder Thomas Holberg Wied fra Nivå Skole. I denne uge er alle indskolingsbørn blevet hentet af personalet fra Galaxen, når de skal i fritidshjem efter skole, selvom afstanden er kort. Årsagen er utryghed.

Mandag blev to drenge opsøgt af en ældre mand nær Nivå Centret. Han fremsatte verbale trusler og understregede sine ord ved at hive en mindre lommekniv frem. Politiet ser meget alvorligt på hændelsen, skriver skolelederen på intranet til forældrene.

Tirsdag ved 17.30-tiden i efterårsmørket 20 meter fra Netto i Nivå Centret blev to mænd slået omkuld foran værtshuset Mødestedet. Den ene lå bevidstløs på jorden i et par minutter. Nu er en 24-årig mand med mulig tilknytning til LTF-bandemiljøet fængslet i sagen.

Hvis man går på politiets offentlige elektroniske døgnrapport for at se, hvad politiet som ordensmagt fortæller om episoderne, så er de seks af episoderne slet ikke sket - de står ikke i den elektroniske døgnrapport, og politiet har ikke aktivt fortalt om dem i de daglige telefonmøder med pressen.

Sagerne er kommet frem, fordi en far og en skoleleder har beskrevet sagerne, og fordi Retten i Helsingør har varslet et grundlovsforhør. Er det udtryk for den nye pressestrategi hos Nordsjællands Politi? Det spørgsmål har Frederiksborg Amts Avis stillet til Jens Christian Bülow, politidirektør ved Nordsjællands Politi.

- Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg ved, at der har været udtalelser til pressen om sagerne. Jeg kan ikke svare på, hvorfor I selv har skullet spørge til sagerne - det skal jeg undersøge først. Der kan være grunde til, at vi ikke fortæller om en efterforskning, lyder svaret.

Det særlige voldsmonopol

For politiet står der meget på spil. Ikke hvis der er tale om enkeltstående episoder, der har deres egne gode forklaring, men hvis en politimyndighed generelt begynde at sænke informationsniveauet, opstår der en række klare og uheldige følgevirkninger.

Det vurderer Karsten Pedersen, lektor i offentlig kommunikation, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Journalism & Democracy, Roskilde Universitetscenter.

- I det omfang, at man vil styre kommunikation, så kræver det, at man siger noget, så borgerne kan reagere på et oplyst grundlag. Hvis politiet ikke fortæller om ting, der er sket, begynder folk at gætte, siger han og tilføjer, at det ikke handler om at sige noget, der kan ødelægge efterforskningen. Det handler om kontinuerlig og troværdig information om ting, der konkret er sket ude i lokalområderne.

- I en troværdig kommunikation skal man ikke bare fyre alle succeserne af og lade være med at tale om de sager, hvor man er udfordret. Så holder folk jo op med at tro på en, og så mister befolkningen tillid til politiet. Og det er en vigtig demokratisk pligt for politiet at oplyse om det, politiet laver - særligt når demokratiet skal retfærdiggøre, at politiet har det voldsmonopol, som politiet har. Derfor er der mange ting i spil. Hvis politiet forsømmer at oplyse om ting, samtidig med at politiet giver indtryk at fortælle om ting, undergraves tilliden til politiet, siger Karsten Pedersen, der også påpeger de fordele, som politiet kan høste.

- Politiet må være interesseret i at tage toppen af den sladder, der vil opstå, når der sker noget. Det er også i politiets interesse, at politiet signalerer, at det ved, hvad der foregår. Ellers kan politiet miste troværdighed, fordi borgerne ikke ved, at politiet arbejder på en sag, vurderer Karsten Pedersen og tilføjer, at i sagen om den mistænkelige mand - eller andre sager - kan det være, at der ikke er nogen sammenhæng, selvom enkelte borgere på sociale medier præsenterer den teori.

Risiko for heksejagt

Derfor risikerer politiet med et lavt informationsniveau at der opstår undergravende sladder. Hvis en kriminel eller utryg episode alene beskrives offentligt af de mennesker, der er følelsesmæssigt involveret, kan det i værste fald udvikle sig til heksejagter eller situationer, hvor borgerne løber efter mennesker, der slet ikke er involveret i sagen, vurderer Karsten Pedersen.

I den aktuelle sag, hvor borgerne selv fortalte om hændelserne på Facebook, er der fire eller fem anmeldte episoder med en mistænkelig mand, der opsøger unge piger. Politiet fortalte intet om anmeldelserne før de af pressen blev konfronteret med informationer på Facebook. Der gik også otte dage, inden Nordsjællands Politi gik ud med en pressemeddelelse med efterlysning af vidner til overfaldet af en 15-årig pige nær Kokkedal Station.

Indtil da var det først og fremmest faderens signalement, der var kendt - delt over 14.000 gange på Facebook. Signalementet er stort set ens i politiet og faderens udgave, så i dette tilfælde har faderen til den 15-årige ikke delt et forkert signalement. Principielt er det dog en farlig færd, vurderer Karsten Pedersen.

- Det er helt naturligt, at faderen skriver som han gør, og i det konkrete tilfælde er det forholdsvis uproblematisk, men når noget tager fart på Facebook, kan det blive småfarligt. Politiet har jo en faglighed med sig, når de samler oplysninger til et signalement. De kan basere det på flere vidner, og de ved, hvordan de skal spørge vidner. Hvis borgere, der har følelser involveret, selv laver signalementer, er der en risiko for, at de bliver upræcise og at tilfældige, uskyldige mennesker bliver ramt, siger han.

Enighed om det principielle

Politidirektør Jens Christian Bülow vånder sig en anelse over de store linjer, der bliver trukket op. Derefter siger han:

- Det er helt sikkert, at vi har både et ansvar og en fordel ved at være åbne over for pressen og borgerne. Det grundlæggende synspunkt om, at det er en fordel, er jeg enig i - alene fordi vi er sat i verden for at løse problemer for borgerne.

- Der er ingen tvivl om, at det er politiets opgave at skabe tryghed og efterforske lovovertrædelser. Det er ikke borgernes opgave at efterforske, og selvtægt må ikke forekomme. Den hændelse, som du beskriver - hvor en far beskriver en mulig gerningsmand - mener jeg dog er meget langt fra selvtægt.

- Vi har en særlig opgave i samfundet, og vi har nogle særlige beføjelser. Det betyder, at vi skal give informationer om både de positive og de svære ting.

- Allerede nu har jeg aftalt et møde med redaktørerne på medierne i Nordsjælland, hvor vi skal afpasse vores samarbejde og evaluere på pressebetjeningen i Nordsjællands Politi. Vi skal glæde os over det, der går godt og tale om det, der ikke er gået så godt. Vi vil også fortælle om de principper, som vi bruger, når vi udvælger sager til den elektroniske døgnrapport. Der kan være gode grunde til, at vi lader være med at oplyse om sager. Men vi er optaget af, at der ikke opstår en frygt for, at vi gemmer ting, som vi ikke ønsker at fortælle om, siger politidirektøren.

143 sider er mange sider

Derefter afslutter han interviewet og vender fire timer senere tilbage med en række konkrete forklaringer på, at politiet har fravalgt at informere om seks ud af de syv sager, der i de seneste to uger har optaget mange borgere i Nivå og Kokkedal.

Kernen i forklaringen er, at politiet opererer med skarpe sager, der er indlysende strafbare - og de såkaldte hændelser, der i udgangspunktet ikke er strafbare. Og hændelser bliver i udgangspunktet fravalgt, når politiet sorterer i den interne døgnrapport for at fortælle borgerne og pressen, hvad der er sket de seneste døgn.

Politidirektør Jens Christian Bülow forklarer:

- Den første sag om en pige på 15 år, der bliver overfaldet i Kokkedal, bliver anmeldt til politiet klokken 9.00 om morgenen. Da telefonmødet med pressen bliver holdt klokken 12.30, arbejder politiet stadig på stedet, og derfor står sagen i døgnrapporten som uafsluttet. Vi ved på det tidspunkt ikke nok om sagen til at kunne fortælle om den, forklarer Jens Christian Bülow og tilføjer om de fire andre sager, der kan relatere sig til samme mand:

- For at forstå det, bliver det lidt teknisk. Vi har nogle dage en døgnrapport på 143 sider i Nordsjællands Politikreds, og derfor er vi nødt til at vælge sager ud til den offentlige elektroniske døgnrapport, siger Jens Christian Bülow og uddyber

- Selvom det - som i den ene sag - helt sikkert er en voldsom utryg oplevelse at blive forfulgt af en mand ind i et hus, så er det ikke nødvendigvis strafbart at løbe efter piger. Vi skelner mellem de skarpe sager, der er mulige straffelovsovertrædelser - de kommer med på den elektroniske døgnrapport, men hændelser tager vi som udgangspunktet ikke med.

Bevidstløs mand var uorden

Indtil for få måneder siden havde pressen morgenmøder på tre politistationer i Nordsjælland, hvor en politikommissær gennemgik døgnrapporten for stationens lokalområde. Det var typisk samme person, der havde været med til morgenbriefingen internt på de enkelte stationer.

Ville en politikommissær med kontinuerligt kendskab til ugens begivenheder i et lokalområde have informeret bedre om eksempelvis den mistænkelige mand, der i en uge skabte utryghed og anmeldelser?

Det mener Jens Christian Bülow ikke, at man kan sige, eftersom der altid har været en udvælgelse i de informationer, som pressen og borgerne fik af politiet.

I sagen om vold ude foran et værtshus 20 meter fra Netto i Nivå Centret siger politidirektøren:

- På vores døgnrapport er den oprettet som en hændelse uden sag. Værtshusuorden, der er blevet løst på stedet. Det er først senere, at den bliver en skarp sag.

Derfor kommer slagsmålet ikke med på den elektroniske døgnrapport dagen efter. Fordi sagen er oprettet som en hændelse. Senere bliver den omdøbt til en såkaldt skarp sag. Hvornår det sker, har Jens Christian Bulow ikke undersøgt, og han kan ikke forestille sig, at den er oprettet som en hændelse for at kamuflere, at den relaterer sig til LTF-miljøet i Nivå.

Kan være en fejl

Utrygheden omkring Nivå Skole og den ukendte mand, der har verbalt truet elever fra 2. klasse, er oprettet som en skarp sag.

- Jeg har ingen forklaring på, hvorfor vi ikke har fortalt om sagen på den elektroniske døgnrapport. Det kan der være en god forklaring på, men det kan også være, at det er en fejl, siger han.

- Hvis man tager forklaringerne væk og alene ser på resultatet af forløbet, så har vi syv sager, der alle optager borgerne rigtig meget, men som politiet ikke aktivt har informeret om, før pressen begyndte at spørge ind til sagerne. Ærgrer det dig?

- Nej. Jeg har ikke grundlag for at sige, at vi skulle have gjort det anderledes. Vi har forholdt os til alle sagerne og også kommunikeret om dem. Det er sager, som politiet har reageret på, blandt andet ved at være i Kokkedal med vores mobile politistation, siger Jens Christian Bülow, der ikke har undersøgt, hvorfor politiet i sagen om overfaldet på den 15-årige pige først sender en pressemeddelelse ud med efterlysning en uge efter overfaldet.

arrow Far kortlagde selv mystisk mands færden
10. november 2018 kl. 05:27 Opdateret: kl. 15:18