19. september 2021
Nej, vi er ikke generationen, der skal redde verden, siger Elisabeth Björk Schmidt og Halfdan Skadborg Hansen.  De vil gerne hjælpe, men det er de voksne politikere her i 2021, der skal  tage de nødvendige beslutninger - i stedet for at tale om hockeystave og udskyde den reelle handling til om otte-ti år.
gallery icon

Se billedserie

Nej, vi er ikke generationen, der skal redde verden, siger Elisabeth Björk Schmidt og Halfdan Skadborg Hansen. De vil gerne hjælpe, men det er de voksne politikere her i 2021, der skal tage de nødvendige beslutninger - i stedet for at tale om hockeystave og udskyde den reelle handling til om otte-ti år.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opråb fra to unge: Nej, vi redder ikke verden. Det skal I!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opråb fra to unge: Nej, vi redder ikke verden. Det skal I!

Når de unge demonstrerer, sker det i frustration over, at de voksne politikere har magten til at løse klimaproblemerne. Men de voksne venter - og så ender det med at blive ungdommens opgave. Mød her to unge fra Krogerup Højskole.

Fredensborg - 27. juni 2021 kl. 14:01
Af Steffen Slot

Forleden lørdag blev der demonstreret i Humlebæk. Det sker ikke så tit. Hvad handlede det om? Klimaet, okay...

Men skulle de unge fra Krogerup Højskole ikke hellere blande sig i debatten og komme med konstruktive løsninger til, hvordan danskernes CO2-forbrug sættes ned? Måske selv sløjfe en flyvetur eller shoppe lidt mindre nyt tøj?

Nej. Eller jo..., men det er faktisk lige netop det synspunkt, som højskoleeleverne protesterer over. Det fortæller 20-årige Halfdan Skadborg Hansen høfligt, stilfærdigt og insisterende i parken ved Krogerup Højskole. Han sidder ved et bord i haven sammen med Elisabeth Björk Schmidt, der er 19 år.

arrow Læs også: Det er nødvendigt: En kvart milliard kroner skal sikre firmas grønne omstilling

- Jeg er født ind i et system og et samfund, som jeg ikke selv har været med til at forme, siger Halfdan, der på Krogerup Højskole er ved at afslutte linjen »Jorden kalder«.

Igennem de mange oplægsholdere og undervisningen har de unge mødt forskere og meningsdannere, der alle har gode, praktiske bud på, hvordan menneskets påvirkning af kloden kan reduceres.

Men ude i virkeligheden sker der meget lidt. Den socialdemokratiske regering har præsenteret en ambitiøs plan og selv dømt den »Hockeystaven«, fordi løsningerne først kommer i slutningen af en 10-årig periode - med stor politisk tillid til, at nye teknologiske opfindelser skaber de nødvendige CO2-reduktioner.

På Krogerup protesterer de unge - samtidig føler de, at der lægges et pres på dem:

- Vi bliver hele tiden fortalt, at vi er den sidste generation, der kan løse klimakrisen. At vi er håbet. Men altså... Jeg er 19 år gammel, og jeg prøver stadig at finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg vil i livet. Skal jeg også redde hele verden? Det er enormt frustrerende at være udpeget til den opgave, fortæller Elisabeth.

Arven til de unge er stress

De har haft en teenagetid, hvor klimaforandringerne optager børn og unge, fordi de møder emnet i skoletiden.

I en søskendeflok kan det hurtigt fylde - ikke mindst når storesøster Elisabeth faktisk er bekymret for, hvordan det skal gå. Elisabeth har mange gange forklaret sin lillebror, at det er okay at købe nyt tøj hele tiden - fordi han er i voksealderen. Men tøj er ressourcekrævende - så det er et dilemma.

De er trætte af de markedsmekanismer, der gør det sjovt og billigt for unge, ja alle, at shoppe i onlinebutikken Zalando. At købe genbrugstøj er ikke lige så smart.

Og hvorfor siger politikerne i regeringen, at »vi har et pissegodt landbrug«, når landbruget forurener og for 80 procents vedkommende er anlagt til animalsk produktion?

Elisabeth konstaterer, at hun er den følsomme i den debat:

- Mange siger, at de ikke har vidst bedre, men det er jo forkert - i 40 plus år har alle haft en god mængde viden om klimaændringerne og behovet for at reducere CO2-udspillet. Nu er det os, der har stressen over at skulle nå i mål.

Halfdan er mere nøgtern og bekymrer sig ikke så meget, men utålmodigheden er stor.

- En skat på CO2 er en meget effektiv løsning, og den skal komme så hurtigt som muligt. Det er også eksperternes råd, fordi det vil hæve priserne på alt det, der udleder CO2, siger han og taler om et behov for at ændre den demokratiske proces omkring beslutninger, der skal reducere CO2-udslippet.

Han konstaterer, at Borgertinget på klimaområdet - de 119 tilfældigt udvalgte borgere - er klar til at gå længere og hurtigere end politikerne, der tilsyneladende har mest fokus på, at de skal genvælges.

Brug magten, sent

Corona-krisen har vist, at Folketinget har de økonomiske muskler til at gøre det nødvendige, påpeger både Halfdan og Elisabeth, og de undrer sig over, at politikerne nu er nervøse for »De gule veste« - altså en reaktion fra danskere, der bliver ramt af øgede klimafgifter.

For der er kendte redskaber til også at undgå det - eksempel ved at lave en klimajobsikring, ligesom Folketinget har holdt hånden mange erhverv under pandemien. Hvis en virksomhed, der forurener meget, lukker på grund af nye CO2-afgifter, kan Folketinget lave en udvidet jobsikkerhed for medarbejderne, indtil de igen er i job.

Og det mest frustrerende er, at opgaven jo er defineret. Stort set alle forskere er enige om, at C02-udslippet skal reduceres, men viljen til at handle nu er lille. Elisabeth bruger dette billede:

- Jeg føler, at jeg skal stå bag en bil, der er ved at trille baglæns ned ad en skrænt. Jeg og mange andre står bag ved den og skubber for at yde modstand. Men jeg føler mig alene og har lyst til bare at gå væk fra den bil og lade den falde ud over kanten. Og det mest frustrerende er, at inde bag rattet sidder vores politikere og kan tænde for motoren, hvis de vil - men det gør de ikke, for det bliver for dyrt. De vil vente til om 10 år, hvor det kan være for sent, siger hun.

De kommer begge til at tale om den styrke og magt, der har ligget i statsminister Mette Frederiksens ord her under Coronakrisen, hvor hun har holdt sine pressemøder. Tænk hvis samme styrke blev overført til kampen for et bedre klima.

Hvad ville de unge sige, hvis de fik ordet?

- Jeg ville sørge for at samle folk i stedet for at splitte dem, og jeg ville beskrive de løsninger, som vi er nødt til at tage - men også fortælle om alt det positive, der kan komme ud af at handle nu, siger Halfdan og fortsætter:

- Tænk på den natur, som alle danskere kan få, hvis ikke 80 procent af landbrugsjorden skal bruges til intensiv animalsk produktion?

Synes du, at kommunen er der for dig?