17. september 2021
Plushusene er igang med at opføre 148 lejeboliger ved Teglsøerne i Nivå. Efter planen er de første boliger klar til indflytning i januar næste år.
Plushusene er igang med at opføre 148 lejeboliger ved Teglsøerne i Nivå. Efter planen er de første boliger klar til indflytning i januar næste år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt bofællesskab skal lokke både børnefamilier og seniorer til Nivå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt bofællesskab skal lokke både børnefamilier og seniorer til Nivå

148 lejeboliger er i støbeskeen ved Teglsøen i Nivå. De første er klar til indflytning i januar næste år

Fredensborg - 02. august 2021 kl. 07:45
Af Peter Mailand

Et nyt bofællesskab, der skal samle generationer på tværs er støbeskeen ved Lergravssøerne i Nivå.

Her vil ejendomsselskabet Plushusene opføre 148 lejeboliger, der skal tiltrække både børnefamilier og seniorer.

Efter planen skal børnefamilier og seniorer bo hver for sig i rækkehuse eller lejligheder, men samtidig vil der være adgang til et stort fælleshus og fælles udearealer.

Derudover skal der opføres en række såkaldte generationshuse, hvor to generationer bor i lejligheder, hver for sig, under samme tag.

De første boliger er klar til indflytning i januar næste år.

148 boliger

Bebyggelsen kommer til at bestå af 148 boliger fordelt på rækkehuse i to etager på 110 kvadratmeter, punkthuse i henholdsvis 3 og 4 etager med boliger på mellem 80 og 97 kvm og generationshuse i tre etager med en mindre bolig i stueplan og en 2-plans familiebolig på 1. og 2. sal.

Priserne ligger mellem 9.500 kr. pr. måned for for en to-værelses til 15.600 kr. pr. måned for en fire værelses.

Generationshuse er nyt

Mens Plushusene har et veletableret bofællesskab i Hedehusene i Høje Taastrup Kommune med rækkehuse og punkthuse er generationshusene noget nyt. Det fortæller Martin Kring, der er direktør i Plushusene.

"I Plushusene i Hedehusene har vi flere husstande fra samme familie i bebyggelsen, og vi ser en tendens til, at familier ønsker at bo tæt på hinanden. Med generationshusene, som er indrettet som to separate boliger, kan to husstande- eksempelvis tre generationer fra samme familie - nyde godt af hinandens nærhed og samtidig have mulighed for at gå hver til sit," siger han i en pressemeddelelse.

"Hver bolig har separat indgang, mens der også er en mellemliggende dør mellem boligerne, som kan holdes åben eller lukket alt efter ønsker og behov," siger Martin Kring.

Fællesfaciliteter

Fælleshuset i Nivå bliver på ca. 700 kvm med spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum til blandt andet boldspil og holdtræning, fitnessrum, atelier, værksted og gæsteværelser.

Mellem husene etableres grønne uderum med borde-/bænkesæt, orangeri, nyttehave og legeplads. For fællesarealerne inde som ude gælder det, at de indrettes med fokus på at skabe møder på tværs af beboerne. Og det er en fordel mener Martin Kring.

Vil samle generationer

"Med en beboergruppe på tværs af generationer vil der komme mange forskelligartede aktiviteter på stedet som f.eks. fællesspisning, bankoaften, boldspil, fejring af mærkedage, fitness, bog og vinklub, nyttehavedyrkning og meget andet. Aktiviteterne organiseres og hjælpes på vej dels af en fast tilknyttet vært, dels af beboerne selv," siger han og fortsætter.

"En af fordelene ved at have et aldersmæssigt blandet beboermix er, at der altid er nogen hjemme. Der er liv og tryghed. Der er altid legekammerater tæt på eller hjælp til at få luftet hunden. I Plushusene bofællesskabet i Hedehusene er der beboerne fra 0-94 år. Heraf også en mindre del uden børn og under 55. Fordi de er vilde med boformen og ønsker at bidrage til fællesskabet og nyde samværet. Som del af konceptet er der udover en vært også en vicevært tilknyttet, som blandt andet er ansvarlig for de fælles udearealer. Som beboer har man mulighed for tilkøb af service som for eksempel rengøring og vinduespolering, og man kan booke delebilen, låne deleværktøj eller benytte byttebogsreolen," lyder det.

Skal ansøge om en bolig

For at komme i betragtning til en bolig i Plushusene i Nivå, skal man som det første deltage i et informationsmøde, fortæller Martin Kring.

"Herefter åbnes op for at udfylde en motiveret ansøgning med enkelte spørgsmål til husstanden og husstandens interesser. Der er altså ikke en først-til-mølle venteliste, men en proces der skal sikre, at bofællesskabet også på sigt bliver aktivt og velfungerende med beboere som er motiverede for både at yde som at nyde - gerne samtidigt i godt selskab," siger han.

De næste informationsmøder finder sted i august.

Læs mere på www.plushusene.dk.

Synes du, at kommunen er der for dig?