18. juni 2021
Med to meters afstand har 5. årgang på Humlebæk Skole plantet en Corona-skov, der samtidig har det formål at opdele boldbanerne i to arealer. Symmetrien i skoven kan bruges i matematik, og den fælles opgave har været god at starte op på efter nedlukningen , og træerne giver stof til eftertanke på mange måder. Og det er ikke kun træerne, der gror - det gør nye undervisningsformer også i øjeblikket. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Med to meters afstand har 5. årgang på Humlebæk Skole plantet en Corona-skov, der samtidig har det formål at opdele boldbanerne i to arealer. Symmetrien i skoven kan bruges i matematik, og den fælles opgave har været god at starte op på efter nedlukningen , og træerne giver stof til eftertanke på mange måder. Og det er ikke kun træerne, der gror - det gør nye undervisningsformer også i øjeblikket. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye valg: Ud af krisen vokser ting, der bliver stående

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nye valg: Ud af krisen vokser ting, der bliver stående
Fredensborg - 02. maj 2020 kl. 11:12

På Humlebæk Skole lader de tingene gro i Corona-krisen. Både de nyplantede træer i Corona-skoven og de gode ideer, der opstår, når skolernes hverdag tvinges til at tage adskillige kolbøtter.

arrow Læs også: Skema og balancegang: Sæt ét ord på et »Corona-træ«

De står med to meters afstand. Altså træerne, og det samme gør eleverne, sådan for det meste. For de er jo børn, og glæden ved at være tilbage i skole ses tydeligt i bevægelserne.

For 5. klasserne på Humlebæk Skole har det været en opstart, hvor de har plantet en Corona-skov. Træerne har de gravet op ude ved Skolen i Virkeligheden på den gamle planteavlsstation, og det er sandsynligvis nogle af de træer, som samme årgang plantede som et kommunalt projekt, da de begyndte i skole for seks år siden.

Børnene fortæller på skift om projektet. De satte spaderne i jorden en fod fra stammen, da træerne skulle graves op, og det var ikke svært at få rødderne med over i posen.

Røn, eg, kirsebær, rødbøg og hasselnød er blot nogle af træarterne, og en af klassens lærere fortæller, at det var skønt at se børnenes ansigter, når de stak spaden i jorden, stillede sig op på spadens kant og lod deres vægt presse spaden i jorden.

- Det er bare så satisfying, sagde de.

For Maria Rasmussen og resten af lærerteamet omkring 5. klasserne har skovplantningen været en god måde at starte op på efter mange ugers hjemmeskole. Ideen har været undervejs længe, fordi boldbanen ved Humlebæk Skoles afdeling på Baunebjergvej er et meget stort areal, som eleverne har svært ved at forholde sig til. Træerne bliver plantet i midten, og på den måde bliver arealet opdelt i to.

Om 30 år - og lige nu

Desuden er træerne sat efter en vis symmetri, så træerne i fremtiden kan bruges i matematikundervisningen til at tale om arealer og omkreds, og derudover sætter kun fantasien grænser. Naturligvis handler det også om bæredygtighed, klima og FN's Verdensmål.

- Vi har også talt om, at eleverne kan komme tilbage om 30 år, når de selv har fået børn og fortælle, at de var med til at plante træerne, og de kan fortælle om, hvordan det var at gå i skole under Corona-virussen, fortæller Maria Rasmussen, der normalt underviser sine 5. klasseelever på afdelingen på den gamle Humlebæk Skole, men på grund af kravene til plads er 5. årgang flyttet ud i udskolingens bygninger på Baunebjergvej.

De fleste lokaler står tomme i øjeblikket, fordi de ældste elever stadig er sent hjem fra skole. Når de store elever skal tilbage, bliver der igen rift om kvadratmeterne, men Humlebæk Skoles to matrikler er begunstiget af en vis overkapacitet af lokaler i øjeblikket - deri ligger en fordel.

Skoleleder Hans Frøslev Jensen og afdelingsleder Jan Niemeier forbereder sig stille og roligt på, at der kan ske en åbning for de store elever, men det er først og fremmest hjemmeundervisning og indskolingens genstart, der fylder.

Kenn Thomsen

Træerne er blevet omplantet fra et areal ved Planteavlsstationen til boldbanerne ved Humlebæk Skoles afdeling på Baunebjergvej, hvor 5. årgang kommer til at gå efter sommerferien.


- Det har været en meget stejl indlæringskurve med digital undervisning, konstaterer Hans Frøslev Jensen, der efter fremvisningen af de nyplantede træer sidder på sit kontor med god afstand til Jan Niemeier.

Kort vej fra tanke til liv

Humøret er højt. Det bobler faktisk af begejstring, virketrang og glæde over alle de nye ideer og tanker, der deles mellem lærere, ledelse og ikke mindst pædagogerne fra SFO'erne. En del af ideerne er måske ikke nye, men de har fået medvind i disse måneder, fordi der ikke er så meget tid til snak - alle er tvunget til at komme i gang og se, hvad der virker og kan bringes med ind i en normalsituation efter Corona-krisen.

- Samarbejdet mellem lærere og SFO-pædagoger er virkelig kommet til sin ret her efter åbningen. Det er noget, som har været på vej og er forberedt, men nu ser vi, at pædagogerne virkelig er med til at tage ansvar for at få undervisningen til at fungere, fortæller Hans Frøslev Jensen og tilføjer, at kravene til opdeling i mindre grupper betyder, at pædagoger i løbet af en dag står alene med en gruppe børn, også i skoletiden - og ja, det fungerer fantastisk, selvfølgelig i det samspil, der skal til med lærerne.

- Der er nogle ting, der ikke har været til diskussion, fordi det er nødvendigt at gøre, supplerer Jan Niemeier, der er særlig begejstret for en anden ting - det at lærere og elever nu kender videomøder som redskab til at få vejledning.

En længere elastik

Når eleverne før Coronakrisen havde projekter, sad de ude i grupper og arbejdede, og ind imellem kom læreren forbi for at hjælpe og svare på spørgsmål.

Men hvad nu hvis projektet handler om noget i København - eller i en skov eller natur langt væk fra skolen? Jamen, så er det bare at tage sted, tænker Jan Niemeier, fordi de store elever og deres lærere nu kender og er fortrolige med video-møder som en måde, hvor læreren på afstand kan få kontakt og overblik over, hvad eleverne laver.

- Jeg har også lærere, der fortæller, at de optager små videoer af sig selv, hvor de fortæller om en opgave, som eleverne skal lave. Det kan også være udtalen af fremmedord, der skal øves, og erfaringen er, at eleverne er rigtig glade for det. I stedet for at vende tilbage med spørgsmål, hvis de ikke helt har forstået opgaven, ser de bare filmen igen, fortæller Hans Frøslev, og her kan det godt være, at det er velkendt teknologi og undervisningsmetoder, som sættes i spil .

Erfaringen på Humlebæk Skole er blot, at lærere, ledelse og pædagoger- med alle de forbehold og nuancer, der er - på kort tid har gjort sig erfaringer, som det havde været svært at skabe på måneder med kursusaktivitet og planlægningsmøder.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?