26. september 2020
Siden foråret har normeringer og voksenkontakt i daginstitutioner været et varmt emne i Fredensborg Kommune, hvor forældre har skrevet læserbreve. Hvorfor var der ingen på rådhuset, der i slutningen af september brugte 15 minutter på at trække de seneste nøgletal for den tekniske normering fra Danmarks Statistik? De nye tal viser en markant forringelse for børnehavebørnene. Foto: Thomas Olsen
Siden foråret har normeringer og voksenkontakt i daginstitutioner været et varmt emne i Fredensborg Kommune, hvor forældre har skrevet læserbreve. Hvorfor var der ingen på rådhuset, der i slutningen af september brugte 15 minutter på at trække de seneste nøgletal for den tekniske normering fra Danmarks Statistik? De nye tal viser en markant forringelse for børnehavebørnene. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tal fra forældre tog rådhuset på sengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tal fra forældre tog rådhuset på sengen
Fredensborg - 08. november 2019 kl. 08:15
Af Steffen Slot

Styrtdyk i statistik for normeringer har overrasket på rådhuset, hvor der nu regnes intensivt på at finde årsagen. For det burde være modsat.

arrow Læs også: Politisk dilemma: Regning for flere børn kan blive 150 millioner kroner

Hvorfor bruger politikerne ikke de seneste nøgletal for 2018, når de lægger budget for børneområdet i 2020? Javist, de er først blevet offentliggjort af Danmarks Statistik den 25. september, men dialogen med mellem Danmarks Statistik og Fredensborg Kommune blev afsluttet i midten af august, og derefter var det muligt at udregne tallet.

De nye tal viser, at der i 2017 var afsat penge til en normering på 3-5 års området på 5,9 barn per årsværk. I 2018 skulle hvert årsværk bruges på at passe 6,4 børn. Altså en forringelse, og ferier, sygdom, kurser og møder er i øvrigt ikke medregnet.

Hvorfor kommer den viden først, når forældre i Humlebæk selv trækker tallene fra Danmarks Statistik?

- Pas, siger Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget.

- Det kan jeg ikke svare på, for jeg kender ikke årsagen.

Tallene undrer ham, fordi politikerne igennem de seneste år netop har afsat flere penge til området i de årlige budgetforlig, og derfor er forvaltningen nu i gang med at gennemgå tallene og finde ud af, om der er fejl i tallene eller om udviklingen kan forklares på andre måder. Ingen lægger skjul på, at tallene fra Danmarks Statistik kom som en total overraskelse for direktør Mads Toftegaard og Per Frost Henriksen, da Hanne Berg (SF) bragte dem med til et formøde forud for næste uges Børne- og Skoleudvalgsmøde. Hun havde fået dem af forældre i Humlebæk, der havde trukket tallene i weekenden.

Per Frost Henriksen understreger, at kommunen er i gang med at lave en detaljeret analyse af forholdene ude på de enkelte institutioner, der mere kvalitativt skal vise, hvordan forholdet mellem børn og voksne er i de enkelte institutioner på forskellige tidspunkter.

Imidlertid ændrer det ikke ved, at de kolde, faktuelle tal hos Danmarks Statistik viser, at der er færre personaleressourcer per barn i børnehaverne.

For Per Frost Henriksen er det ikke altafgørende, hvad tallene viser. Først og fremmest handler det om den oplevelse, forældrene har, mener han og siger:

- Der er mange forældre, der oplever gode institutioner, hvor børnene har det godt, og hvor de oplever, at de trygt kan aflevere børnene, siger han.

Om retten til at ytre sig

I Frederiksborg Amts Avis' arbejde med dette tema er avisens journalist til baggrund - og over tid, fra flere personer - stødt på det synspunkt, at kilderne til avisartiklerne alene består af de fem procent forældre, der i tilfredshedsundersøgelser er utilfredse - og ikke de 95 procent, der i den seneste undersøgelse er tilfredse (fra vist nok fra 2014).

Der er også blevet talt om grædende pædagoger, selvom alle forældre i artiklerne har gjort meget ud af at understrege, at det er normeringerne, de kritiserer - ikke den enkelte pædagogs arbejdsindsats. Er det ikke en demokratisk ret at fortælle, hvis man som borger oplever ting, der skal forbedres?

- Jeg anfægter ikke forældrenes ret til at ytre sig. Men der er altid en konsekvens af det, man gør. Selvom der sikkert er nogle, også pædagoger, der synes, at det er godt, at der bliver rusket op i tingene, er der også mange andre, der ikke synes, at det er den rigtige måde, siger Per Frost Henriksen.

Sagen i stikord

  • Er der forskel på den virkelighed, som politikerne får beskrevet - og den virkelighed, som forældre oplever i daginstitutionerne, når de afleverer og henter deres børn?

  • Det spørgsmål er udgangspunktet for Frederiksborg Amts Avis' artikelserie om børns vilkår.

  • Dagens hovedhistorie fortæller med tal fra Danmarks Statistik, at normeringerne fra 2017 til 2018 er blevet markant dårligere på 3-5 års området. Det er ny viden, som ikke kom frem forud for vedtagelsen af budgettet for 2020.

  • Den nye viden tager 10-15 minutter at trække fra Danmarks Statistiks hjemmeside, og det kunne alle gøre fra den 25. september. Nu er tallene blevet præsenteret for politikerne. Ikke af forvaltningen, men af forældre fra Humlebæk.

  • Tallene fra Danmarks Statistik er en bruttoopgørelse over, hvor mange personaleressourcer kommunerne bruger på børnepasning, holdt op mod antallet af børn.

  • Fredensborg Kommune, der har det 9. højeste beskatningsgrundlag, er faldet til en 73. plads i sammenligning med andre kommuner, målt på normering til 3-5 års området.

  • Tallet siger ikke noget om nærværet med børnene, da sygdom, kurser, møder osv. skal fraregnes, og de forhold varierer fra kommune til kommune.

arrow Er dette løsningen? Forældre laver »normerings-knuser«
09. november 2019 kl. 10:23 Opdateret: kl. 10:23
Har debatten om sexisme taget overhånd?