21. september 2019
Susan Nielsen hoppede tirsdag med på bølgen, da hun vaskede beskidte skilte rene ved Vilhelmsro.
gallery icon

Se billedserie

Susan Nielsen hoppede tirsdag med på bølgen, da hun vaskede beskidte skilte rene ved Vilhelmsro.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny trend: Borgere vasker byens skilte rene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny trend: Borgere vasker byens skilte rene
Fredensborg - 10. april 2019 kl. 12:43
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny trend i Fredensborg Kommune er under opsejling. Bevæbnet med rengøringsmidler og børster er en række borgere gået til kamp mod beskidte skilte. Det har resulteret i, at der i løbet af de seneste dage er blevet lagt før og efter-billeder af skiltene op i Facebookgruppen »Hjælp hinanden. Idéen startede efter sigende i Veksebo, men har nu bredt sig. Senest - tirsdag den 9. april - var Susan Nielsen, der bor i området ved Vilhelmsro, ude for at få renset skiltene ned.

arrow Læs også: Park og Vej advarer: Borgernes rengøring kan ødelægge vores skilte

- Jeg har tit tænkt, at man ikke kan se, hvad der står på skiltene, og at kommunen måske burde have rengjort dem. Det var faktisk rigtig sjovt at gøre en forskel, siger Susan Nielsen, der rengjorde et par skilte på sin vej. Hun forklarer, at det ikke er hende, der har fået idéen. Hun så bare, at andre havde gjort det og lagt billeder op i gruppen på Facebook, og det gav hende lyst til at være med til at starte en ny trend.

- Det tog omkring ti minutter, så det var hurtigt gjort, og faktisk vaskede jeg et skilt mere, men min telefon løb tør for strøm, så det billede fik jeg ikke lagt på Facebook. Mit opslag har allerede fået 132 likes, så nu håber jeg bare, at andre også vil gøre det. Hvis alle 132 tager et skilt hver, kan vi nå langt, griner Susan Nielsen, som brugte Ajax og Klorin til at vaske skiltene.

Da Susan Nielsen onsdag morgen gik en tur med sine hunde, så hun flere skilte, som trænger til at blive vasket, men hun holdt sig tilbage.

- Jeg tænkte, at der måske er nogle, der vil synes, at jeg er underlig, når jeg render rundt og vasker alle skiltene. Da jeg var i gang med at vaske skiltene tirsdag, startede jeg faktisk også med at vende ryggen til, når der kom en bil, men jeg endte med at tænke: »Det bliver så pænt, så folk må tænke, hvad de vil«, forklarer hun og pointerer, at det ville være sjovt, hvis grundejerforeninger eller kommunen afholdt en vaskedag, hvor borgere kan mødes og vaske skiltene rene.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede