Da teglværksarbejderne stak spaderne i jorden og udgravede den tunge, fede lerjord i slutningen af 1800-tallet, havde de næppe forestillet sig, at de udgravede fremtidens forsinkelsesbassiner og sparede fremtidige slægter for millioner af kroner.

Ej heller kunne de forudse, at afbrændingen af fossile brændstoffer over hele kloden ville blive så stort, at klimaet blev varmere, regnvejret hyppigere og at verdenshavene ville stige. Dengang sprang sveden på panden, imens ringovnen og de andre teglværkers ovne lystigt blussede og brændte mursten til København.