7. august 2020
Akutbolig? Nej, den kan være svær at få, fordi der er rift om de få. En 31-årig mand er nyligt diagnosticeret med slem sclerose og står uden lejlighed. Han overnatter i sin bil og får nej til akutbolig af Fredensborg Kommune, da han ikke opfylder betingelserne. Foto: Allan Nørregaard
Akutbolig? Nej, den kan være svær at få, fordi der er rift om de få. En 31-årig mand er nyligt diagnosticeret med slem sclerose og står uden lejlighed. Han overnatter i sin bil og får nej til akutbolig af Fredensborg Kommune, da han ikke opfylder betingelserne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til akutbolig: Mand med sclerose må sove i sin bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til akutbolig: Mand med sclerose må sove i sin bil
Fredensborg - 04. juli 2020 kl. 05:31
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forestil dig at dit energiniveau er et batteri. Når man har sclerose er følelsen, at batteriet er halvt opladet, og når man får anfald, går batteriet ned på under 25 procent.

- Jeg har svært ved at bevæge mig, når jeg får et »attack«. Jo, jeg kan selv gå på toilettet, men jeg ser ud som om, at jeg er fuld, fortæller en 31-årig mand, som har fået nej til at få en akutbolig i kommunen.

I en længere periode har han følt sig sløj, og han fik i slutningen af juni diagnosen sclerose. I slem form, har lægerne fortalt ham, og siden den 8. juni har han endegyldigt været uden bolig, da et parhold gik i stykker. Venner og familie har hjulpet med en sofa, men de muligheder er ved at være udtømte, og i øjeblikket sover den 31-årige i sin bil.

- Jeg kan ikke finde ro på et herberg. Det stresser mig, men jeg har det heller ikke godt med at sove i bilen. Jeg føler mig dårligere af det. Om et par uger fylder jeg 32 år. Så kan jeg vågne i min bil. Tillykke med fødselsdagen, her er dit hjem, og du har sclerose..., siger den 31-årige mand, der oplever, at kriterierne for at få en akutbolig er urimelige for mennesker i en situation som den, han selv er i.

Behovet skal også komme akut

Så spørgsmålet er: Hvor syg skal man være for at få en akutbolig?

- Det er et spørgsmål, der er umuligt at svare på, forklarer Henrik Vendelbo, centerchef for borgerservice og digitalisering i Fredensborg Kommune, fordi det beror på den enkelte sag.

Fredensborg Kommune kommenterer ikke enkeltsager, men siger:

- Udgangspunktet for hjælp til akutboliger ligger et helt andet sted, uanset om man er syg eller ej. Når vi hjælper borgerne, er det et afgørende element, om borgeren selv har kunnet forudsige sit boligbehov, og selv hvis vi hjælper med en akutbolig, kan der gå flere måneder. For akutboliger har vi ikke overskud af, Han tilføjer, at der er mange borgere, som henvender sig til kommunen med ønske om hjælp til at finde en bolig, og han giver et par eksempler:

- En mor står uden bolig med to børn. Der er opstået vold i hjemmet, og hun er nødt til at flytte. Den situation er svær at forudsige, så det er en akut situation. Et hus er brændt - det kan også være en akut situation, hvis beboerne ikke selv løser det med forsikringsselskabet, siger Henrik Vendelbo og fortsætter, et nyt tænkt eksempel:

- Peter er blevet uvenner med sin kæreste, og han har sovet på sofaen ved venner og familie nogle måneder, måske et halvt år. Pludselig kan vennerne ikke have ham boende længere, men det er ikke en akut situation - Peter har haft lang tid til at søge en lejlighed her i kommunen eller i andre kommuner. Dér kan vi ikke hjælpe med en akutbolig.

Sygdom er som sådan ikke en faktor, der har indvirkning på tildelingen af akutboliger, men hvis behovet eksempelvis skyldes fyring fra job, alkoholmisbrug eller stress, kan borgeren få hjælp til at løse de problemer.

- Hvis man er syg og behandlingskrævende, skal man jo indlægges, men sygdom derudover giver som udgangspunkt ikke adgang til en akutbolig, konstaterer Henrik Vendelbo.

Frederiksborg Amts Avis kender identiteten på den 31-årige mand, der her er gjort anonym.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?