17. oktober 2021
Livhistoriefilmene bliver typisk optaget i hovedpersonernes private                                  hjem. Her interviewer Nanna Fock dem, mens hun optager dem i hverdagssituationer. På den måde vil de holdes i live for evigt. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Livhistoriefilmene bliver typisk optaget i hovedpersonernes private hjem. Her interviewer Nanna Fock dem, mens hun optager dem i hverdagssituationer. På den måde vil de holdes i live for evigt. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nanna foreviger livshistorier, før det er for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nanna foreviger livshistorier, før det er for sent

Har du nogensinde fået historien om, hvordan dine forældre mødte hinanden? Eller hvorfor familien ser ud som den gør? Nanna Fock hjælper folk med at blive klogere på de historier, der har betydning, og så hjælper hun med at forevige dem

Fredensborg - 12. december 2020 kl. 06:18
Af Trine Lønbro Nielsen

Et enkelt liv tæller tusindvis af historier. Oplevelser, begivenheder, tanker og følelser. Nogle er hemmelige, andre er allerede fortalt. Men så er der dem, som hverken er det ene eller det andet. Dem, som af den ene eller anden grund kan være spændende for børn, børnebørn, venner eller bekendte at høre om, men som aldrig bliver fortalt, hvis ingen husker at spørge efter dem. Det er de historier, der siger noget om mennesker, om fortiden og nutiden generelt og måske endda også om fremtiden. Historier, der venter på at blive fortalt, men som risikerer at forsvinde en dag, når hovedpersonen ikke er her længere.

Det er historier som dem, der driver Nanna Fock, og som hun vil redde fra at blive glemt. Derfor har hun nu gjort dem til sin levevej.

- Der er noget ved folks historier, som fascinerer mig enormt meget. At høre om deres liv og oplevelser og de følelser, der har været forbundet med dem - fortalt med deres egne ord og formuleringer. Det kan noget helt specielt, og de fortjener at blive gemt til evig tid, forklarer hun om, hvorfor hun i 2020 startede, hvad Nanna selv kalder livshistoriefilm til private.

- Livshistoriefilm er en video med historier fra hovedpersonens liv - altså ikke livshistorien. For det første tror jeg ikke på, at der er én livshistorie, og desuden så er det ikke historien fra fødslen, men nedslag i personens liv, som vedkommende husker særlig godt, fordi der måske har været nogle følelser på spil, forklarer hun.

Møbler er minder

Vi er mødtes i hendes hjem i Nivå. Her er der indrettet med flere arvestykker, som et ovalt spejl og en grøn trækommode fra hendes farmor, mens et gammelt ryatæppe fra 1967, dekorerer væggen i stuen. Det er lavet af hendes mands, Jeppes, mormor og oldemor og hang i mange år i hans bedsteforældres hjem. For Nanna er der noget særligt over de gamle ting - en varme og hygge og ikke mindst historier at mindes.

For hende er møblerne en måde at holde mindet om sine afdøde kære i live - ligesom de videoer hun nu laver for andre mennesker.

- Der er bare noget med gamle ting - og ældre mennesker.. Jeg tror, at det er fordi, at jeg er den yngste, og det er min far også. Jeg mistede derfor mine bedsteforældre, mens jeg var ret ung, og der er derfor mange historier, jeg aldrig nåede at få fortalt: Som hvordan min farmor og farfar mødte hinanden for eksempel. Den historie kender min far heller ikke, fortæller Nanna og finder endnu et andet argument for interessen i sin uddannelse.

Nanna har mange års erfaring fra kommunikations- og marketingsbranchen, hvor hun har lavet en lang række film til virksomheder. I dag rådgiver hun af til vriksomheder i, hvordan video er et vidundermiddel til formidling og branding. Foto: Kim Rasmussen

- Det kan også være, at det er kulturhistorikeren, der kommer op i mig..

Interesse i udvikling

Hun er uddannet fra Københavns Universitet i Moderne Kultur og Kulturformidling i 2008, og spørger man hende, er det måske den mest naturlige forklaring på, at hun interesserer sig så meget for menneskers historier.

Det er særligt mennesker med en vis livserfaring, som fanger hende. Dem, der har oplevet begivenheder, hun kun selv har læst om i historiebøgerne. De har en helt unik - ja næsten magisk - adgang til historien, og kan sætte følelser og farver på begivenhedernes gang.

- Ældre mennesker har oplevet tingene på egen krop. Gennem beretningerne fra deres liv, bliver vi ikke alene klogere på dem, men på fortiden og danmarkshistorien generelt. Deres fortællinger fra krigen siger så meget om, hvordan det var at være barn på den tid, eller når en kvinde fortæller, hvordan hun gerne ville tilbage på arbejdsmarkedet efter 10 år som hjemmegående, og derfor sendte sin sidstfødte søn i institution. Det siger så meget om tiden, forklarer Nanna og fortsætter:

- De er førstehåndskilder til begivenhedernes gang - til samfundsudviklingen. De har oplevet opsvinget, hvor de gik fra ikke at have nogen penge til at få råd til både hus, bil - måske bil nummer to - og et sommerhus.

Et eventyr

Det var med tabet af sin faster, at Nanna første gang rigtig oplevede, hvor vigtigt det er at få talt en masse, og måske ikke gemme alle fortællingerne i hovedet, men i stedet få dem foreviget på den ene eller anden måde.

Det var her, at ideen til livshistoriefilmene blev plantet.

Fasteren havde levet et - med Nannas ord - eventyrligt liv.

Som helt ung - kun 15 år gammel - rejste hun til Schweiz og blev malkepige, mens det senere var England, fasteren måtte opleve. Her mødte hun sit livs kærlig - en skotte, der levede af shippingarbejde, og som snart viste hende rundt i hele den store verden, han havde som sin arbejdsplads.

I en årrække boede de i Asien, og herfra kunne hun berette om fantastiske historier fra lande som Japan og Hong Kong, men eventyret slutter slet ikke her. Sammen rejste de nemlig videre til et utal af andre lande i nye dele verden. De samlede på oplevelser og indtryk - så mange, at de ikke ville kunne samles i en enkelt roman.

- Hun kunne fortælle de sjoveste og mest rørende historier fra sit liv. Hun har oplevet så mange forskellige lande og kulturer, siger Nanna, og fortsætter en fortælling om en kvinde, hvis liv var at rejse, men som ikke var mere fri, end hvad datidens samfund tilladte.

- Hun gennemgik en udvikling og oplevede mange personlige ting, også nogle der må forblive hemmeligheder, siger Nanna lunefuldt med en henvisning til dybe familiehemmeligheder, som fasteren har fortalt, og som har gjort hende klogere på relationer og strukturer i den familie, hun selv kommer ud af.

- Det er det livshistorier fra fortiden kan. De kan få os til at forstå, hvad vi kommer af, og hvorfor verden ser ud ,som den gør.

Alle gemmer på historier

Under sin studietid rejste Nanna til Valencia, hvor fasteren engang besøgte hende, efter at manden var gået bort. Det var her, at fortællingerne fra det farverige liv blev overdraget til Nanna. På små cafeer i den spanske bys hyggelige gader omgivet er silende novemberregn.

- Jeg er så glad for, at jeg nåede at få så mange af historierne. En dag var hun bare væk, fortæller Nanna, der først blev bekendt med fasterens kræftsygdom, da det var for sent.

Hun kan i dag ærgre sig over, at hun ikke selv havde fået lavet en livshistorievideo om sin faster. 40-45 minutter med fortællingerne, i levende billeder. Fortalt af hende selv med hendes mimik og gestik. Det havde desuden holdt en del af hende i live, for optagelserne ville hun kunne se igen og igen.

Derfor har hun et budskab til alle:

- Få lavet film om jeres kære, mens de er friske. Pludselig er det for sent, siger hun.

En unik julegave

For Nanna er det vigtigt at understrege, at ingen behøver at have et ligeså farverigt liv, som hendes faster, for at få lavet en livshistoriefilm - tværtimod. Alle liv byder på begivenheder og følelser, der taler ind i danmarkshistorien, og som kan være med til at forklare efterkommere, hvorfor en familie ser ud, som den gør. Det taler direkte ind i konceptet.

En livshistorievideo koster 20.000 kroner at få lavet af Nanna Fock - men lige nu kører hun med et godt juletilbud til det halve. Det tager typisk nogle uger at lave en film, for her tager hun først gerne en grundig samtale med kunden om ønsker til videoen efterfulgt af en forsamtale med dem, det hele handler om. Dem, som skal optræde på videoen. Så venter selve optagelserne og til sidste det store klippearbejde, hvor mange timers billedmateriale skal forkortes til 35-45 minutters video.

- Jeg ser det, som en gave, der egner sig rigtig god til eksempel vis guld- eller diamantbryllupsgaver eller som en julegave til sine børn. Jeg tror, det er de færreste, der ikke er interesserede i deres egen familiehistorie, siger hun med et smil.

Du kan læse mere om livshistoriefilmene på www.livshistoriefilm.dk.

Rejser du til udlandet i år?