Selvom Louisiana fortsat er nedlukket, og der ikke er adgang til udstillinger, Skulpturpark, cafe eller andre områder på museet så åbner museets butik.
Åbningen sker efter at udvalgsvarebutikker kan slå dørene op og butikken åbner med mulighed for at bytte julegaver og at spare op til 40% på varer på udsalg.
Carsten Skjøt, økonomidirektør på Louisiana:
"Vi åbner Louisiana Butik, fordi det nu er en mulighed i denne fase af genåbningen - og fordi vi derved kan få hjulene lidt i gang på et ellers nedlukket museum. Vi vil også gerne yde butikkens kunder den service, at de kan få byttet julegaverne og handle varer på udsalg. Det bliver skønt igen at se kunder i butikken, og vi er nødt til at pointere, at det er det eneste område, der er adgang til. Alle udstillingsarealer, Skulpturpark, cafe m.v. er lukket af," siger han i en pressemeddelelse.
Åbningstiderne er tirsdag-lørdag 11-17. Åbningen gælder foreløbig frem til og med 31. marts.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her