25. juni 2021
Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josefine, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gik fra deres hjem i Kancellihuset til Fredensborg Slotskirke.
gallery icon

Se billedserie

Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josefine, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gik fra deres hjem i Kancellihuset til Fredensborg Slotskirke.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongehuset fejrer prins Christian på de sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongehuset fejrer prins Christian på de sociale medier
Fredensborg - 15. maj 2021 kl. 10:29
Af Marianne Due

Kongehuset fejrer lørdag klokken 11, at prins Christian, kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks ældste søn på 15 år, ligesom mange andre unge bliver konfirmeret i dag.

Konfirmationen, der er en privat begivenhed, foregår i Fredensborg Slotskirke med efterfølgende sammenkomst, men på Kongehusets profil på Instagram kan man få et lille indblik i den unge prins liv og forberedelserne til den store dag.

arrow Læs også: Fraværende familie var i konfirmand Christians tanker

Kongehuset har nemlig delt en billedserie, hvor man ser prins Christian vokse sig til en flot ung mand. Der er billeder fra dåben over de første tumlingeår, lømmelalderen, hvor prinsen er fotograferet som om han netop var kuret ned ad et trappegelænder til stemningsfulde billeder fra kongeskibet Dannebrog blandt andet i selvskab med farfar prins Henrik. Der er også familiebilleder i selskab med morfar John Donaldson og selvfølgelige dronning Margrethe.

(Opslaget indeholder flere billeder, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

Lørdag morgen postede Kongehuset et nyt opslag, der fortæller, at prins Christian ligesom andre konfirmander har gået til konfirmationsforberedelse sammen med sine klassekammerater fra Tranegårdskolen i Gentofte.⁣

Prins Christian har også haft samtaler med kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, og det kan man se også set et billede af på Instagram, hvor de to mødtes i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

(Opslaget indeholder også en video fra dåben, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

Det er også biskoppen, der forestår selve konfirmationen i Fredensborg Slotskirke kl. 11.

Umiddelbart efter konfirmationen fulgte nedenstående opslag med teksten:

"Spadserende fra Kancellihuset ankom dagens konfirmand, Hans Kongelige Højhed Prins Christian, sammen med sine forældre og søskende til Fredensborg Slot, hvor Hendes Majestæt Dronningen tog imod. For kort tid siden fandt den private konfirmationshøjtidelighed sted i Fredensborg Slotskirke ved kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen. ⁣ ⁣Kort inden Kronprinsfamiliens ankomst var også Prins Christians fætre, Deres Højheder Prins Nikolai og Prins Felix, ankommet til slottet."

(Opslaget indeholder flere billeder, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

Lørdag eftermiddag offentliggjorde Kongehuset så det officielle konfirmationsbillede på Instagram. Det kan ses herunder.

(Opslaget indeholder flere billeder, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

Fredensborg Slotskirke har især dannet rammen om kongelige konfirmationer, fortæller Kongehuset på Instagram.

På opslaget herunder ses prins Christian sammen med kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der forestod konfirmationen.

(Opslaget indeholder flere billeder, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

Efter konfirmationen blev de sidste officielle billeder af konfirmanden og hans familie taget i havesalen på Fredensborg Slot.

(Opslaget indeholder flere billeder, som du kan se ved at klikke på den lille pil i højre hjørne).

arrow Dagens konfirmand: Far og mor var stolte og rørte
15. maj 2021 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:43
arrow Prins Christian på vej til konfirmation med salmebogen
15. maj 2021 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:22
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?