18. oktober 2021
I år har klagerne over slam været mere voldsomme en andre år, og det skyldes mange faktorer - herunder det varme vejr, der gjorde lugtgenenerne værre. Desuden blev en stor bunke slam med menneskelort lagt 50-100 meter fra Nivaagaards Malerisamling og dermed også meget tæt på dele af det gamle Nivå - det skyldes blandt andet, at marken stod uden afgrøder efter malerisamlingens anlæg af jordvarme på arealet.
I år har klagerne over slam været mere voldsomme en andre år, og det skyldes mange faktorer - herunder det varme vejr, der gjorde lugtgenenerne værre. Desuden blev en stor bunke slam med menneskelort lagt 50-100 meter fra Nivaagaards Malerisamling og dermed også meget tæt på dele af det gamle Nivå - det skyldes blandt andet, at marken stod uden afgrøder efter malerisamlingens anlæg af jordvarme på arealet.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalkproducent lover lugtfri slam, men der mangler et blandingsanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kalkproducent lover lugtfri slam, men der mangler et blandingsanlæg

Det ville være overkommeligt i pris og hjælpe gevaldigt på den ulidelige stank, der er fra slam på marker, hvis man brugte brændt kalk i processen, lyder det fra producent, der samtidig undrer sig over postulat om, at det skulle være farligt for medarbejdere. Fredensborg Forsyning påpeger problemer ved metoden.

Fredensborg - 09. august 2021 kl. 05:37
Af Thomas Kellermann og Steffen Slot

Slam fra rensningsanlæg, der er lagt ud på marker i kommunen til gavn for jorden, har denne sommer udløst en voldsom kritik, fordi det lugter af lort i store dele af Nivå.

arrow Læs også: Alle øjne er rettet mod stedet, hvor de vil fjerne lugt fra slam

Landmand Jakob Mogens Evart, der aftager slammet, appellerede forleden til, at man bruger brændt kalk for at mindske lugtgenerne og sagde blandt andet, at det »er en politisk beslutning, at slammet skal lugte. Det ville koste 10-15 øre per kubikmeter spildevand med kalk«.

Frederiksborg Amts Avis har været i kontakt med Faxe Kalk, der lever af blandt andet at sælge brændt kalk. Det kan bruges i forbindelse med arbejde på jernbanespor, vandbygningsarbejder, motorveje og meget andet. Men det kan også stabilisere og tilnærmelsesvis tilintetgøre slammets stank, lyder det fra salgsdirektør i Faxe Kalk Finn Andersen, der ærgrer sig over, at det er mindre og mindre udbredt som følge af, at ingen vil betale for det.

- Udbringningskæden består som regel af kommune, håndteringsfirma og landmand. Og det ser ud til, at ingen i denne kæde ønsker at bære omkostningerne, lyder det.

Intet svimlende beløb

Og hvad lyder disse ekstra omkostninger så på? Det vil afhænge af ganske tekniske omstændigheder. Blandt andet, at vandindholdet i slammet afgør, hvor meget kalk, der ville skulle bruges, og alt efter hvor tykt eller tyndt slammet er, skal der tilsættes mellem tre og 10 procent brændt kalk, som tilmed koster 1300 per ton.

Et skøn fra Finn Andersen lyder, at der ved slam, der inderholder en almindelig mængde vand, ville skulle bruges 65 kroner på at tilsætte brændt kalk per ton. Hvis man anslog, at kommunen havde 250 tons slam et år og tager Finn Andersens skøn og ganger op, lyder beløbet, det ville koste at tilsætte brændt kalk i slammet på 16.250 kroner.

Det er dog ikke retvisende for, hvad det ville koste kommunen at tilsætte brændt kalk i al den slam, der er blevet lagt ud i kommunen, da det er et hypotetisk skøn, og fordi det præcise vandindhold i slammet ikke kendes. Dog vil det ifølge Finn Andersen langt fra at være et svimlende beløb.

- Og vi kan i hvert fald bekræfte, at tilsætning af brændt kalk fjerner lugtgener ved spildevandsslam. Og det er ikke farligt - alle danske motorveje er bygget blandt andet med brug af brændt kalk. Det er klart, at du ikke skal have det i øjnene eller arbejde med det på en måde, så det støver, men hvis man håndterer det rigtigt, er det ikke farligt, siger Finn Andersen med henvisning til Fredensborg Forsynings formand Flemming Rømers udtalelse om, at kalken er »ætsende og farligt for medarbejderne«.

Replik: Ikke helt så let

Direktør Henrik Hansen fra Fredensborg Forsyning har de seneste dage undersøgt emnet grundigere, og han er ikke overbevist om, at kalken vil fjerne lugten fra slammet.

Desuden har Fredensborg Forsyning ikke et anlæg, der kan tilføre kalk til slammet. Sådanne anlæg var tidligere en normal del af landets rensningsanlæg, fordi man brugte kalken i en proces, der stabiliserede slammet og fjernede bakterier fra slammet.

- I dag har man bedre metoder til den proces, og derfor bruger vi ikke kalk, og vi har ikke anlæggene til at tilføre kalk. Jeg tror ikke, at der er særlig mange steder i Danmark, hvor de stadig bruger kalk, forklarer han og tilføjer:

- Hvis det bare handlede om 20.000 kroner, var problemet ikke så stort - så prøvede vi bare med kalk, selvom jeg har talt med eksperter, der siger, at effekten er tvivlsom, siger Henrik Hansen, direktør i Fredensborg Forsyning.

Han oplyser, at Fredensborg Forsyning har stort fokus på at mindske generne ved at køre slam ud på markerne, og det samme fortæller Pernille Barslev-Erichsen, centerchef i Fredensborg Kommune.

Rejser du til udlandet i år?