21. oktober 2021
Landmanden Jakob Mogens Evart og Fredensborg Kommune er endnu engang i stridighed. I juli var det vedrørende slam på marker, mens det torsdag i retten handlede om oprensning af søer op opgravning af en grøft og mose. Sidstnævnte nåede dog ikke at blive gennemgået til fulde.
Landmanden Jakob Mogens Evart og Fredensborg Kommune er endnu engang i stridighed. I juli var det vedrørende slam på marker, mens det torsdag i retten handlede om oprensning af søer op opgravning af en grøft og mose. Sidstnævnte nåede dog ikke at blive gennemgået til fulde.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I retten for at ødelægge søer og grave grøft op ulovligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

I retten for at ødelægge søer og grave grøft op ulovligt

Landmand Jakob Mogens Evart er blevet kritiseret for sin omgang med slam på marker, der har skabt store lugtgener flere steder i Fredensborg Kommune. Torsdag var han på anklagebænken i Retten i Helsingør, tiltalt for i alt tre forhold. Et vidne forklarede blandt andet, at der på grund af ham stadig ligger skadeligt tørv ved to søer.

Fredensborg - 27. august 2021 kl. 05:14
Af Thomas Kellermann

Stridigheden mellem Jakob Mogens Evart og Fredensborg Kommune gav sig igen til kende i Retten i Helsingør torsdag. Denne gang i form af medarbejdere fra Fredensborg Kommune, der var indkaldt som vidner til at afgive forklaring i i alt tre forhold, som Jakob Mogens Evart er tiltalt i.

Påstand fra anklagemyndigheden om bøder for titusinder af kroner blev nedlagt, blandt andet fordi Jakob Mogens Evart skulle have efterladt skadeligt tørv på et beskyttet naturområde og gravet en grøft op uden tilladelse.

arrow Læs også: Ildelugtende slam: Svar til dem, der går kritisk til reglerne
Billede mod billede

Ved første forhold viste det sig hurtigt, at der var forskellige syn på, hvorvidt der var tale om overskridelse af Naturbeskyttelsesloven - og i enkelte tilfælde, hvad billeder konkret forestillede.

Men selvom uenigheden var nem at få øje på, gælder det om at holde tungen lige i munden for at forstå baggrunden for den.

Dette forhold gik på, at Jakob Mogens Evart i 2016 fik dispensation til at oprense to søer, der ligger på hans jord. Dem søgte han med henblik på at »forbedre naturen«, og fordi de var groet til.

Men da han i efteråret 2018 påbegyndte arbejdet, blev det, som han forklarede, ikke afsluttet til tiden. Virksomheden, han havde købt til opgaven, brugte nemlig en maskine, der gik i stykker.
Men det har ifølge vidnet, kommunens biolog, medført, at der stadig ligger tørv, som er det materiale, man oprenser fra søen, rundt om. Og det er skadeligt for det eng, tørven er blevet lagt ud på, sagde vidnet, der fortalte, at hun havde været ude ved de to søer onsdag.

Forinden havde Jakob Mogens Evart vist billeder, der skulle antyde, at alt ude ved søerne er i skønneste orden. Hertil svarede vidnet, at »sådan nogle billeder kunne jeg også tage. Det beviser jo ingenting«, hvorefter hun fremviste billeder, hun havde taget, der altså skulle antyde, at der stadig ligger tørv.

Og problemet ved det er næringspåvirkningen af engarealet, som tørven ligger på, og at søen bliver gul-brun og uklar, bemærkede hun videre.

Da anklager og forsvar gravede i de tos forklaringer, blev det lov- og miljøteknisk og en kende sværere at følge, end da begge parter og dommeren alle betragtede vidnets medbragte billede.

Situationen gik nærmest fra at handle om paragraffer til at være ord mod ord - eller billede mod billede. Anklageren måtte da også trække på smilebåndene, da hun fik et »ja« til, om hun måtte tage en kopi af vidnets billede til brug i sagen.

Manglende tilladelse

Teknisk blev det også, da andet forhold skulle gennemgås og påstande granskes.

Det gik på, hvorvidt Jakob Mogens har nedlagt en grøft i strid med Vandløbsloven. Men ganske som i første forhold, blev uenigheden konkretiseret gennem billeder. Nærmere betegnet luftfotos af markerne, der i øvrigt ligger lige ved Nivåen, og det skel mellem matrikler, grøften skulle have ligget i.

Her var påstandene kort sagt på den ene side, at der har eksisteret en grøft, og på den anden, at der ikke har.

Fordelen ved at nedlægge grøften, som Jakob Evart Mogens betegnede som en »dybdefuge«, ville være, at han på den måde ville slippe for at køre store maskiner ud på vejen, når de skulle fra den ene mark til den anden, som begge er hans. Fra vidnet, en anden medarbejder fra kommunen, lød det, at han »ikke kan udtale sig om, hvorfor man i sin tid har lavet en grøft. Jeg kan bare se, den har været der«.

Og det er problematisk, sagde han, dels fordi natur forsvinder med nedlæggelse af grøften, og fordi det er en overtrædelse af Vandløbsloven. Ligeledes kræver sådanne indgreb tilladelse, der hverken var blevet givet eller søgt om.

Ingen afgørelse

Det var nok ikke alene på grund af, at billeder skulle gennemgås nøje, at tidsplanen skred. Ikke desto mindre var det tilfældet, at retten ikke nåede i mål med tredje forhold, og dermed kom der ingen dom i sagen med de tre forhold.

Dermed vides det ikke, hvorvidt Jakob Mogens Evart skal betale ikke under 30.000 kroner i bøde, som anklagemyndigheden bebudede i anklageskriftet.

Datoen for næste dag i retssagen kunne retten torsdag ikke nå frem til, men den meddelte, at sekretariatet vil arbejde på at beramme en halv dag til resten af retssagen hurtigst muligt.

Sagen kort
  • Diskussionen om slam, der i løbet af juli er blevet lagt på forskellige marker i Fredensborg Kommune, udviklede sig i flere retninger.
  • Den handlede både om lugtgener, en løsning med brændt kalk, der skal kunne afhjælpe disse og pyrolyseanlæg - til generelt at vise sig at være et område med mange holdninger.
  • Noget andet, der gav sig til kende, var landmand Jakob Mogens Evart og Fredensborg Kommunes forhold. I hvert fald kritiserede han kommunen for at fravælge kalk-løsningen, og formand for Fredensborg Forsyning Flemming Rømer, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti, langede omvendt også ud og bemærkede: »Og så har vi altså det problem, at han (Jakob Mogens Evart, red.) er for langsom til at pløje slammet ned, hvorfor vi har taget sagen til politiet«, ligesom han sagde, at der før har været problemer med samarbejdet.
  • Der faldt ikke dom i sagen, og dato for næste retsmøde kendes ikke.
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?