20. oktober 2021
Anne-Marie Nygaard er en af de borgere, der bor billigt hos de store almene boligselskaber. I Egedalsvænge er det KAB, tidligere 3B, og problemet opstår, når hun skal i en mere senioregnet bolig. Så stiger huslejen markant, og det er dyrt - selv efter boligsikring.
gallery icon

Se billedserie

Anne-Marie Nygaard er en af de borgere, der bor billigt hos de store almene boligselskaber. I Egedalsvænge er det KAB, tidligere 3B, og problemet opstår, når hun skal i en mere senioregnet bolig. Så stiger huslejen markant, og det er dyrt - selv efter boligsikring.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Huslejestigning på knap 4.000 kroner: Stjernedyrt at undgå trapperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Huslejestigning på knap 4.000 kroner: Stjernedyrt at undgå trapperne

Den 58-årige Anne-Marie Nygaard er blevet så dårligt gående, at hun har svært ved at bo på 2. sal uden elevator. En flytning i seniorbolig vil koste førtidspensionisten tusindvis af kroner hver måned.

Fredensborg - 25. september 2021 kl. 05:58
Af Steffen Slot

Det værste er at slæbe indkøbsposerne op på 2. sal i lejligheden i Egedalsvænge...

Anne-Marie Nygaard er 58 år og er ved at komme sig efter en kræftsygdom. De seneste syv år har hun boet i Egedalsvænge i Kokkedal, men nu begynder trapperne at give problemer, og hun er blevet henvist til en ledig bolig i stueetagen ved plejecenter Egelunden.

arrow Læs også: Den glemte vej til trivsel? Gamle etageejendomme skal have elevator

Problemet er bare, at huslejen er så enorm høj. I dag betaler hun knap 4.000 kroner inklusiv varme og el. For at slippe for trapperne og flytte i en af de beskyttede boliger, skal hun betale knap 10.000 kroner, og selv efter øget boligsikring er den ekstra husleje 3.000-4.000 ekstra om måneden.

- Det virker som om, at alle er ligeglade med huslejen, når jeg skal i en beskyttet bolig. De tænker nok, at jeg alligevel flytter videre i en 1-værelses med låg, inden der går særlig længe... Men det er jeg ikke parat til, siger Anne-Marie Nygaard, der også er målløs over indretningen i den lejlighed, som hun er blevet tilbudt.

- Jeg har fået at vide, at jeg selv skal købe et køle-fryseskab og et komfur. Badeværelset er lige så stort som fra vinduet og ind til væggen i mit badeværelse. Der kan stå to hospitalssenge derude, og man kan stadig komme i bad, siger hun og peger rundt i stuen i lejligheden i Egedalsvænge for at vise størrelsesforholdet.

Jeg er ikke født med en guldske i munden, siger Anne-Marie Nygaard, der undrer sig over regnestykket - især fordi den nye lejlighed ikke har noget særligt, ud over at ligge i stueplan og have et større badeværelse.

På bordet i stuen ligger garnnøglerne fremme, H.C. Andersens samlede værker står i reolen og en cd med Dire Straits ligger fremme. Katten Fine er nysgerrig og følger nøje med i fotografens bevægelser - den var knap så populær forleden, da den legede med Anne-Marie Nygaards hæklearbejde...

Anne Marie Nygaard er førtidspensionist efter en trafikulykke for snart mange år siden, men dog ikke så langt tilbage, at hun får pension efter den gamle ordning fra før 2003. Derefter blev vilkårene for førtidspensionister markant forringet, og boligsikringen er desuden lavere for førtidspensionister end for folkepensionister.

Men selv for folkepensionister er det dyrt at flytte i senioregnede boliger eller beskyttede boliger, og det er en udfordring, som rammer mange svage ældre. De har svært ved at klare trapperne i de etageejendomme, hvor de ellers bor nogenlunde billigt, og det går ud over deres bevægelsesfrihed og kan give afledte effekter som ensomhed.

Anne Marie Nygaard har ingen opsparing, og hun er frustreret over, at det skal koste hende så mange ekstra tusinde kroner hver måned at slippe for trapperne.

- De sagde, at der var gulvvarme i den nye lejlighed, men jeg er sgu ligeglad med gulvvarme. Jeg kan tage et par hjemmesko på, hvis jeg fryser fødderne. Det er et underligt regnestykke, og det er jo ikke alle, der er født med en guldske i munden.

  • Dagens artikel beskriver en problemstilling, som byrådskandidaterne i Fredensborg Kommune kan reagere på.

  • Det er også et emne, som er oplagt at diskutere på et stort valgmøde i Rådhuskælderen onsdag den 29. september fra klokken 18.30 til 21.00.

  • Valgmødet er arrangeret af Ældre Sagen og Seniorrådet

  • Anne-Marie Nygaard er en af de ældre, der oplever voldsomme huslejestigninger, hvis de skal flytte fra en etagebolig til en seniorbolig. Er der løsninger på det problem?

  • Hvad vil I gøre, hvis I bliver valgt til byrådet? Med spørgsmålet skal følge en opfordring til at være konkrete i svarene.

arrow Dyrt at flytte: Husleje spænder ben på to måder
29. september 2021 kl. 06:28 Opdateret: kl. 16:48
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?