22. november 2017
Hvorfor? Det spørgsmål får ingen svar på. Det synes at være en impulsiv handling, fordi Peter Borch  tog sine knubs med proportionssans, og ofte med humoristisk sans.
gallery icon

Se billedserie

Hvorfor? Det spørgsmål får ingen svar på. Det synes at være en impulsiv handling, fordi Peter Borch tog sine knubs med proportionssans, og ofte med humoristisk sans.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Humoristisk, retfærdig, skater: Søn kom aldrig hjem fra studietur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humoristisk, retfærdig, skater: Søn kom aldrig hjem fra studietur
Fredensborg - 03. oktober 2017 kl. 05:18
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peter Borch fra Fredensborg var humoristisk, elskede at skate og havde en særlig retfærdighedssans. Han døde natten til torsdag på en studietur i Firenze, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Efter dødsfald: Gymnasieelever modtaget af krisepyskologer

Vespucci-broen i Firenze er en betonbro fra 1957 med parkerede biler og et lavt gelænder. Natten til torsdag sprang den 18-årige gymnasieelev Peter Borch ud fra broen, og fra det øjeblik begyndte et mareridt.

For den kammerat, der så ham springe. For den lærer, der lyttede med på en telefonforbindelse. Og for forældrene Tinne Borch Jacobsen og Per Henning, der midt om natten fik besked hjemme i Danmark.

Peter blev næste formiddag fundet druknet i floden Arno, der løber gennem den italienske by.

Hvorfor? Hvordan? De spørgsmål har Tinne Borch Jacobsen og Per Henning stillet sig selv igen og igen de seneste dage, og de er nu nået så langt, at de gerne vil fortælle, hvad der skete.

Så tæt på virkeligheden, som det er muligt at komme. For at undgå misforståelser og rygtedannelser i fortællingen om, hvordan deres søn, Peter Jørgen Borch Henning, døde på en studietur med sin klasse fra Espergærde Gymnasium.

- Om onsdagen havde han været sjov og glad, og om aftenen var de taget i byen for at tage afsked, inden de skulle hjem. På et tidspunkt er han blevet vred over noget, ked af noget, og hans bedste ven kunne godt se, at der var noget galt, og han fulgte med ham ud af diskoteket, fortæller Tinne Borch Jacobsen om det, der har rejst så mange spørgsmål.

Hvad var det for en pludselig indskydelse, der fyldte ham? For Peter Borch var ikke selvmorderisk, han var ikke sådan grundlæggende ked af livet, og de knubs, som livet gav ham, reagerede han aldrig uproportionalt på. I de seneste dage har mor og far og de to ældre søskende igen og igen diskuteret det, men de kan ikke finde en forklaring, noget de har overset. Han havde ikke planlagt, at han ville dø.

I Firenze fulgte vennen efter ham, forsøgte at stoppe ham, imens han var i kontakt med en lærer via telefon. Men Peter Borch lod sig ikke stoppe og endte ved en bro, som han slet ikke havde set på noget tidspunkt af turen. Derfra sprang han, og selvom vennen i mørke, buskads og mudder søgte ned til flodbredden, var Peter ikke at finde.

- Han har reageret på en impuls, og han har ikke gennemtænkt, at det kunne koste ham livet. Han ville ikke have ønsket at spille den hovedrolle, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han har nået at fortryde i de to-tre sekunder, inden han ramte vandet, fortæller Tinne Borch Jacobsen.

- Det kan også være, at der er nogen, der har puttet noget i hans glas. Det har man hørt om på studieture, men vi ved det ikke. Det er også gisninger, siger Per Henning og fortæller om de mange søde og kærlige beskeder, som vennerne har lagt ved de mange blomster på gymnasiet.

- Han havde det godt med sine venner, og han var vellidt, og det er også det, jeg oplevede, når jeg så ham med kammeraterne, siger han.

Peter Borch var en ung mand, der var utrolig god til at skate. Han besad en særlig retfærdighedssans, og han var i stand til at sige imod og sige fra, når han følte sig uretfærdigt behandlet.

På et tidspunkt havde han et fritidsjob, som han passede med stor ansvarsfølelse og engagement ud over det, han fik løn for. Men i en periode fik han og kollegerne kun kritik af chefen, og det blev for meget - han skrev en opsigelse, hvor han forklarede, hvorfor han ikke mere ville være ansat dét sted.

Et par dage senere ringede chefen. Ja, det kunne han godt se var forkert - om de ikke skulle slå en streg over opsigelsen og begynde på en ny, bedre start? Det var en god oplevelse for ham.

Men så retfærdig er verden ikke altid, og det var måske det, der skabte grobund for den dumme, vanvittige ide at springe ud fra Vespucci-broen?

- Han fik stjålet sin pung om mandagen. Han løb efter tyven, indhentede ham og kom halvt op at slås med tyven. Politiet kom, og han fik sin pung tilbage efter en afhøring hos politiet, men der er sket noget, som han ikke oplevede som retfærdigt. Han var mut og stille bagefter og om tirsdagen, har kammeraterne og lærerne fortalt, og jeg kan genkende det - han var på samme måde, da han i foråret blev nikket en skalle til en fest på gymnasiet, og bagefter heller ikke følte, at sagen endte retfærdigt, fortæller Tinne Borch Jacobsen.

Men det er gisninger, fordi ingen kan svare på spørgsmålet »Hvorfor?«. Og det er heller ikke den største sorg, fortæller de.

- Det er de ønsker, jeg havde for ham, og den glæde ved at se ham bevæge sig ind i voksenlivet, som jeg havde - at se ham blive ældre og følge ham i livet. Den mulighed er blevet cuttet, lige pludselig, siger Per Henning.

- Han er smuttet mellem fingrene på os, siger Tinne Borch Jacobsen og fortæller om den lille dreng, som han jo altid ville være i mors arme, men samtidig en stærk, ung mand, målrettet og med en voksende autoritet i det han gjorde.

Og meget tit med humor, tilføjer Per Henning. Som da han sagde farvel til sin mor på stationen inden afrejse til Firenze:

- Han parkerede bilen halvanden meter uden for båsen, og jeg sagde, at hvis det havde været til køreprøven, ville han ikke bestå. Og han grinede, steg ud af bilen og sagde, at på den måde var han sikker på, at jeg ikke kom med op på perronen - for jeg ville ikke efterlade bilen halvt ude på parkeringspladsen, fortæller Tinne Borch Jacobsen og tilføjer:

- Han skulle ikke have en pylret mor med til at sige farvel og give knus. Jeg kan huske, at jeg kiggede efter ham, da han gik og tænkte »Hvor er han bare køn og dejlig«.

arrow Dansk gymnasieelev fundet død i Italien
28. september 2017 kl. 19:44 Opdateret: kl. 19:44
arrow Dansker fundet død i Italien
28. september 2017 kl. 14:04 Opdateret: kl. 17:09
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk