24. juni 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælp til indvandrerkvinder må vente til næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hjælp til indvandrerkvinder må vente til næste år
Fredensborg - 08. juli 2020 kl. 06:12
Af Trine Lønbro Nielsen

Ligesom coronapandemien ramte Danmark i det tidlige forår havde Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Fredensborg Kommune taget initiativ til at kigge nærmere på kommunens ikke-vestlige indvandrere - herunder særligt kvinderne - og deres position i forhold til det danske arbejdsmarked. En opgørelse viste nemlig, at der i 2019 var 511 indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, og heraf udgjorde kvinderne 57,5 procent.

Formålet med undersøgelsesarbejdet var ifølge udvalgsformand Lars Søndergaard (V) at blive klogere på kvinderne, så kommunen på sigt kunne iværksætte konkrete initiativer, som kunne hjælpe kvinderne i retning af beskæftigelse.

- Vi ville gerne blive klogere, hvorfor havde de ikke er i arbejde? Kunne der være nogle barrierer, som gjorde, at de havde særligt svært, og som vi skal være opmærksomme på i vores arbejde? Eller kunne det være, at nogle af dem havde traumer eller sygdomme, der gjorde, at de ikke kunne arbejde?, spørger Lars Søndergaard.

Uddan til job

Forvaltningen påbegyndte det undersøgende arbejdet og kunne forud for et udvalgsmøde tilbage i juni orientere om, at der særligt var en overvægt af kvinder i aldersgruppen 30 til 49 år blandt de ledige ikke-vestlige indvandrere. Samtidig viste statistikkerne også, at der var en stor gruppe af kvinderne, som enten var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtagere - og netop disse kan være vigtige at nå, hvis man spørger udvalgsformanden.

- Det er jo meget interessant at lære mere om kvinderne, fordi vi så målrette vores indsatser. Forud for corona var det svært at finde arbejdskraft til for eksempel pædagogstillinger eller som personale til hjemmeplejen. Med den viden vi har nu, kan vi jo undersøge, om vi kan give dem nogle kurser eller hjælpe dem i uddannelse, så de kan varetage nogle af de her jobs på sigt, forklarer Lars Søndergaard.

Sat på standby

Som med så meget andet kom coronapandemien til at sætte en midlertidig stopper for det politiske initiativ til at hjælpe kvinderne i job eller uddannelse. På udvalgsmødet i juni blev det besluttet at vente med at gøre mere for at få flere af kvinderne i beskæftigelse til begyndelsen af næste år. I stedet vil udvalget rette al fokus mod de mange nyledige, som kommunen har fået efter fyringer på grund af pandemien.

- Vi bliver nødt til at sætte alt ind for at få så mange af dem, der netop er blevet ledige vendt igen og skubbet tilbage på arbejdsmarkedet. Jo længere tid man er ledig, desto svære er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og derfor er det vigtigt, at vi gør noget nu, lyder det fra Lars Søndergaard, der dog påpeger, at kvinderne ikke er glemt.

- Når vi kommer på den anden side af det her, så kigger vi på problemstillingen igen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?