2. marts 2021
Stor testkapacitet forhindrer ikke den engelske mutation i at have et kontakttal på over 1 i et nedlukket Danmark. På en institution i Nivå er Fredensborg Kommune gået i 2. kontaktled for at inddæmme et muteret virusudbrud, og it-iværksætteren Kaare Nørgaard opfordrer endnu engang til at lade Smitteopsporingen lave et forsøg med 2. kontaktled. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)
gallery icon

Se billedserie

Stor testkapacitet forhindrer ikke den engelske mutation i at have et kontakttal på over 1 i et nedlukket Danmark. På en institution i Nivå er Fredensborg Kommune gået i 2. kontaktled for at inddæmme et muteret virusudbrud, og it-iværksætteren Kaare Nørgaard opfordrer endnu engang til at lade Smitteopsporingen lave et forsøg med 2. kontaktled. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er den besked, de fleste gerne vil have: "Du kan muligvis smitte andre folk, selvom..."

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er den besked, de fleste gerne vil have: "Du kan muligvis smitte andre folk, selvom..."

Lad være med at gøre smitteopsporing i 2. kontaktled mere kompliceret, end den er. De fleste danskere vil gerne have et varsel, selv hvis de er i yderkanten af en smittekæde, mener it-iværksætteren Kaare Nørgaard.

Fredensborg - 29. januar 2021 kl. 09:24
Af Steffen Slot

"Kære Tim Dyrup Skougaard. En kontaktperson til en person med Corona virus har angivet, at han har været i kontakt med dig, og du kan være smittet. Du skal nu vide og gøre følgende:

Du kan muligvis smitte andre folk, selvom symptomerne kommer senere. Derfor anbefaler vi, at du begrænser dine fysiske kontakter til et absolut minimum, indtil du får besked om, hvorvidt kontaktpersonen var smittet."

Det kunne være de første ord i en sms, der automatisk bliver sendt til 2. kontaktled i en smittekæde, hvis sundhedsmyndighederne vælger nye skærpede retningslinjer. Ville du blive sur over at få den advarsel?

Nej, mener it-iværksætteren Kaare Nørgaard, der har taget job i Smitteopsporingen for at få et indblik i, hvordan arbejdet foregår i praksis. Han oplever stor interesse hos borgerne for at stoppe smitten der, hvor den risikerer at sprede sig.

arrow Læs også: Muteret virus i børneflok sender 2. kontaktled i karantæne
Nivå-udbrud inddrager 2. kontaktled

Siden epidemiens begyndelse har han udviklet software til at styre smitteopsporing også i 2. kontaktled, og det er sket i samarbejde med it-virksomheden NNIT.

Gør det ham til en partskilde?

Ja, og derfor sætter vi lige en ny scene: Stedet er Nivå, dagsinstitutionen hedder Påfuglen og har knap 100 børn i et tæt bebygget boligområde.

Institutionen kæmper med et udbrud af en muteret virus, og Fredensborg Kommune tager situationen så alvorlig, at børn i 2. kontaktled også sendes i karantæne.

Derfor skal du læse med:
  • Frederiksborg Amts Avis har den seneste uge skrevet artikler om virussens smittevej via det 2. kontaktled.
  • It-iværksætteren Kaare Nørgaard har sammen med it-virksomheden NNIT softwaren til at styre en sådan smitteopsporing, og ekspert i infektionssygdomme, Christian Wejse, ser et potentiale i at få det afprøvet som forsøg, ligesom de begge opfordrer til øget dataindsamling om effektiv smitteopsporing.
  • Hvis politikerne kunne skrue tiden tilbage til august sidste år, ville politikerne så vælge at gribe ind og bede sundhedsmyndighederne styrke Smitteopsporingen?
  • Da 2. bølge ramte Danmark op til jul, smeltede Smitteopsporingen sammen, og der er også borgere fra Fredensborg Kommune, der kan berette om at stå med et smittet familiemedlem uden Smitteopsporingens professionelle råd .
  • Christian Wejse, Aarhus Universitet, gjorde allerede i august opmærksom på, at der var for få mennesker ansat i Smitteopsporingen, og han gentog advarslen i oktober måned i en række artikler.
  • Myndighederne svarede dengang, at der hurtigt kunne opskaleres, men det viste sig at ske for sent.
  • Nu kommer Christian Wejse med en opfordring til at styrke smitteopsporingen med et fokus på bedre data om smittekæderne, herunder et forsøg med at gå i 2. kontaktled.
  • I øjeblikket er der et vindue, en mulighed for at bruge den øgede kapacitet i Smitteopsporingen til at trimme dataindsamlingen og prøve nye ting af som forsøg, lyder flere opfordringer. Er der politisk opmærksomhed omkring det? Vil det ske? Hvis ikke - hvorfor ikke?

Dermed er der sket tre ting siden sidste uges artikler om emnet.

Fredensborg Kommune inddrager allerede 2. kontaktled for at stoppe et smitteudbrud på en dagsinstitution.

I erkendelse af politisk tøven over antallet af isolerede bøjer Kaare Nørgaard lidt af og beskriver en mulighed for at advare 2. kontaktled uden at bede om direkte isolation og derefter trække data på, om det har en effekt.

Christian Wejse, ekspert i infektionssygdomme, argumenterer for, at der er brug for at styrke dataindsamlingen i Smitteopsporingen. Det vil også gøre det lettere at vurdere Kaare Nørgaards forslag - og andre tiltag.

En ting er ikke sket: Der har ikke været politisk engagement i emnet.

Et særligt kig på søskende

Således indledes denne status . Nu ved I, hvad artiklen kommer til at handle om. Første afsnit skal handle om at inddæmme smitten i Nivå.

Er det den engelske, smitsomme variant? Det vides ikke. Fredensborg Kommune har blot fået besked om, at der er tale om en muteret virus, der har ramt børn i daginstitutionen Påfuglen i Nivå, og det tages meget alvorligt af det lokale Corona-beredskab.

- Vi har valgt at sende alle børnene hjem på de stuer, hvor der har været et smittet barn. De hjemsendte børn er nære kontakter, og vi har sagt til forældrene, at de nære kontakters søskende også skal holdes hjemme.

- De er i realiteten 2. kontaktled, og det er et valg, som vi har truffet, ud over de officielle retningslinjer, fortæller centerchef Hans Bækvang og fortæller, at kommunen tidligere har oplevet et større udbrud i en daginstitution, der gav anledning til at være »ret strikse« i måden at håndtere sådanne udbrud.

Med meget stor alvor

Selvom det ikke er en del af de officielle retningslinjer at lukke Påfuglen for søskende i 2. kontaktled, kan kommunen træffe en sådan afgørelse. Forældrene til børn, der har været på en stue med smitte, er også at regne for 2. kontaktled, og her er kommunens muligheder færre.

- Vi har givet de forældre en rådgivning med opfordring til, at de begrænser kontakter og lader sig teste, men dér har vi kun den mulighed, at vi kan vejlede.

- Vi gør det her ud fra et forsigtighedsprincip, og fordi vi tager de muterede virusudbrud meget alvorlige, uddyber Hans Bækvang, der med kommunens beslutninger ikke forholder sig til, om retningslinjerne på landsplan skal skærpes for det 2. kontaktled.

Det er blot - i den aktuelle situation - nødvendigt at kigge på 2. kontaktled for at inddæmme virusudbruddet i Nivå, vurderer Hans Bækvang, der også minder om, at Sundhedsstyrelsen i de nye retningslinjer indskærper, at karantæneperioden for nære kontakter til en muteret variant er 14 dage.

Navne på smittede kobles ikke til smittekæder

Husker De Connie, Flemming og løbemakkeren fra artiklerne i 1. sektion for en uge siden? Den smittede, den nære kontakt og det 2. kontaktled?

Når de bliver testet for Covid-19, scanner de deres sygesikringskort og dermed bliver deres CPR-nummer registreret. Men der sker ingen direkte kobling til de smittekæder, som Smitteopsporingen forsøger at stoppe, når de er i telefonisk kontakt med Connie og Flemming i det fiktive, men realistiske eksempel.

Flemming er nær kontakt for Smitteopsporingen, men endte han med at blive smittet? Det registreres ikke på den potentielle smittekæde, og derfor famler myndighederne delvist i blinde, når de skal finde ud af, hvordan de skaber den allerbedste smitteopsporing.

Hvis man eksempelvis spørger, hvor mange nære kontakter, der efterfølgende tester positiv, vil svaret bero på et skøn.

Ja, der er potentiale

Netop en effektiv og toptrimmet smitteopsporing kan blive afgørende for, om smitten kan kontrolleres, når den nuværende nedlukning af Danmark bliver afløst af åbne skoler og butikker.

Vil det være effektivt at indsamle bedre data på smittekæderne? Ja, mener Christian Wejse, der er ekspert i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, men han påpeger også nogle udfordringer.

197.208 var torsdagens tal for alle positive Covid-19 prøver i Danmark. Hver eneste prøve er koblet til et CPR-nummer, men der findes ingen præcise kortlægninger af, hvor effektiv Smitteopsporingen er til at bremse smitten, hvor den sker og hvordan den bremses bedst. Derfor er det svært at få tal om, om Kaare Nørgaards forslag vil have effekt. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)

- Der er nogle informationer, som ikke er tilgængelige, fordi der jo også er folk, som ikke aner, hvor de er blevet smittede, indleder han og fortsætter:

- Jeg er enig i, at det ville være interessant at have præcise data på, hvor mange nære kontakter, der tester positivt og ikke mindst på hvilken dag, de gør det. Det vil også være interessant med data på, om der smittes til 2. kontaktled, men de data kan man ikke få, som reglerne er i øjeblikket.

- Det er ifølge GDPR-reglerne ulovligt at gå ud og spørge efter et CPR-nummer, når Smitteopsporingen er i kontakt med nære kontakter. Derfor er Smitteopsporingen afhængig af borgernes frivillighed; at de selv ringer ind og giver oplysninger om, hvorvidt de blev smittet som nær kontakt.

Opbakning til forsøg

Man kan også sige det på en anden måde. Selvom både den smittede og den nære kontakt scanner sygesikringskortet, når de bliver testet for Covic-19, kobler Smitteopsporingen ikke de to CPR-numre sammen for at kortlægge smittekæderne - selvom Smitteopsporingen telefonisk har været i kontakt med begge personer.

- Jeg ved ikke, om der arbejdes på at skabe lovgrundlag for at kunne indsamle de data, siger Christian Wejse og tilføjer, at det er en del af en følsom debat om de personfølsomme oplysninger, som myndighederne indsamler om borgernes færden under en pandemi.

Ikke desto mindre er opgaven så vigtig, at Christian Wejse - meget diplomatisk - siger:

- Jeg har meget stor sympati for, at hvis man som et forsøg prøver at skabe et bedre datagrundlag i Smitteopsporingen.

Mange spørger selv til 2. kontaktled

I Smitteopsporingen sidder medarbejderne i store kontorlandskaber, og de er mange medarbejdere i øjeblikket, fordi smittetallet er faldende.

Dilemmaer opstår, når de nære kontakter stiller spørgsmål, fortæller Kaare Nørgaard. En mand er nær kontakt til en smittet og er hjemsendt i karantæne, indtil han er testet på 4. dagen og 6. dagen.

Mandens kone arbejder på et plejehjem. Skal hun være nervøs for at bringe smitten videre? Det er sådanne spørgsmål, som borgerne tumler med, når de er i kontakt med Smitteopsporingen. Viljen til at hjælpe med at stoppe smitten er enorm stor, oplever it-iværksætteren Kaare Nørgaard.

Reelt set er der i dag ingen retningslinjer for, hvad medarbejderne i Smitteopsporingen skal svare på ægteparrets bekymring. Jo - svaret er, at det behøver de ikke bekymre sig om.

I dette tilfælde er konen 2. kontaktled, og der er bred erkendelse af, at virussen har et smuthul via hende. Hvis hendes mand er blevet smittet og har nået at give smitten videre til hende, har hun været rask smittebærer i to dage, når manden får sit testsvar.

Hvis han tester negativ, er det falsk alarm at involvere hende i en karantæne.

Skitsen her viser det problem, som mange danskere selv spørger ind til, når de er i kontakt med smitteopsporingen. Kig på den øverste linje. Personen, lad os kalde hende Connie, er smittet, bliver testet og får et opkald. Hun opgiver sine nære kontakter - det er næste linje, en af dem er manden i dette eksempel. Hvis han er smittet af Connie, får han sandsynligvis opkaldet for sent til at undgå, at han smitter andre - han har allerede været rask smittebærer i et par dage. Men hvis hans nære kontakter (level 2), konen med job på et plejehjem, med det samme får besked om, at hun skal begrænse kontakterne i et par dage, så er smittekæden bremset - og det handler om få timer, inden andet kontaktled også bliver raske smittebærere. Det er Kaare Nørgaards helt centrale budskab.

Men lad os da prøve at involvere 2. kontaktled i smitteopsporingen, opfordrer Kaare Nørgaard, der udtaler sig som it-iværksætter, ikke på vegne af Smitteopsporingen.

Han understreger to ting:

Smitteopsporingen har overkapacitet lige i øjeblikket, og det betyder, at nu er et godt tidspunkt til at lave et forsøg med nye arbejdsgange i dele af smitteopsporing.

Vær ikke så bange for at forstyrre danskerne, hvis der reelt er en smitterisiko. Mange danskere vil være glade for at få en advarsel om, at de er 2. kontaktled i et smittespor og muligvis kan smitte andre, selvom de er uden symptomer.

Et varsel er også et skridt

It-iværksætteren Kaare Nørgaard har sammen med Danmarks tredjestørste it-virksomhed, NNIT, udviklet et stykke software, der kan styre smitteopsporing i 2. kontaktled, uden at det bliver en ny, ressourcekrævende opgave for Smitteopsporingen.

Advarslerne til 2. kontaktled bliver sendt automatisk, når telefonnumrene på 2. kontaktled er skrevet ind i det nye system.

Imidlertid tøver politikerne og myndighederne ved udsigten til, at smitteopsporingen går i 2. kontaktled, fordi det potentielt set kan sætte tusindvis af mennesker i karantæne uden grund, og det har Kaare Nørgaard noteret sig efter de seneste ugers debat om emnet.

Går danskerne ud blandt mennesker, når de har symptomer? Eller er det i dagene op til at de får symptomer, hvor de i tiltagende grad er raske smittebærere? Størrelsen af smittespredningen i de en-to dage er afgørende for, om Kaare Nørgaards har en afgørende pointe - eller påpeger et ubetydeligt, lille smuthul for virussen. Problemet er, at der ikke er data til at afgøre det spørgsmål.

- Det kan godt være, at vi skal bøje lidt af på krav og retningslinjer for smitteopsporing i 2. kontaktled. Vi behøver jo ikke anbefale karantæne - mindre kan nok også gøre det.

- Hvis bare der i 2. kontaktled er en øget opmærksomhed på at reducere kontakter, især til sårbare personer, tror jeg, at vi kan nå rigtig langt på kort tid, siger Kaare Nørgaard, der har den pointe, at det er bedre målrettet at isolere de dele af samfundet, hvor smitten er løs, hvis man dermed kan friholde størstedelen af samfundet fra restriktioner.

Hvorfor 14 dage, men ikke 2. kontaktled

Problemet er, at der ikke er data til at understøtte behovet for smitteopsporing i 2. kontaktled. Den data er ikke indsamlet, men mangel på data forhindrer ikke myndighederne i at iværksætte nye, vidtgående retningslinjer for karantæne på baggrund af skøn.

Hvis man er nær kontakt til en person, der er smittet med den britiske variant, skal man holde en karantæne på 14 dage og er først frigivet efter 3. negative test på 12. dagen.

Det skyldes angiveligt, at syv procent tester negativ på 6. dagen, selvom de stadig har sygdommen under udvikling i kroppen, fremgår det af en artikel, som Detektor har skrevet på baggrund af en aktindsigt. Tallet falder skønsmæssigt til 1,5 procent efter 10-12 dage, og der er tale om skøn, baseret på relativ usikre data om smittekæder i Kina.

Dermed isolerer man 93 ud af 100 borgere i yderligere otte dage for at opfange de syv borgere, der bringer mutationen videre efter seks dages karantæne.

Hvis man tager så stort et skridt for at stoppe den britiske mutation i 1. kontaktled, hvorfor lukker man så øjnene for 2. kontaktled?, spørger Kaare Nørgaard, der også opfordrer til at få data på de reelle smittekæder, så der ikke er tale om skøn.

En Covid-19-smittet har i gennemsnit fem nære kontakter, og det giver 25 mennesker i 2. kontaktled, der skal drosle yderligere ned for aktivitetsniveauet, hvis Smitteopsporingen skal gå i 2. kontaktled. For en mere aktiv smittet vil 2. kontaktled berøre langt flere mennesker, men det er også dér, smitterisikoen er, understreger Kaare Nørgaard om sit forslag. Foto: Allan Nørregaard

Sådan kunne en advarsel til 2. kontaktled se ud som sms.

Kære Tim Dyrup Skougaard

En kontaktperson til en person med Corona virus har angivet, at han har været i kontakt med dig, og du kan være smittet. Du skal nu vide og gøre følgende:

Du kan muligvis smitte andre folk, selvom symptomerne kommer senere. Derfor anbefaler vi, at du begrænser dine fysiske kontakter til et absolut minimum, indtil du får besked om, hvorvidt kontaktpersonen var smittet.

Du kan muligvis smitte andre folk, selvom symptomerne kommer senere. Derfor anbefaler vi, at du begrænser dine fysiske kontakter til et absolut minimum, indtil du får besked om, hvorvidt kontaktpersonen var smittet.

Der går typisk cirka tre dage, inden denne information er kendt. Hvis du får besked om, at kontaktpersonen ikke var smittet, og du ikke har grund til at tro, at du er smittet andre steder, kan du afslutte din karantæne. Men afvent venligst den information.

Navn på den person, der muligvis har smittet dig:

Fornavn(e): Flemming. Efternavn: Vejlø Borg

Personen har givet sit samtykke til videregivelsen af navnet.

Du bør få foretaget en test. Du kan enten få den uden at bestille tid som en kvik-test, eller du kan selv gå ind på coronaprover.dk og booke tid til to tests: Én efter mindst 4 dage, altså tidligst 2021-02-02 og én to dage herefter.

Du kan få hjælp og vejledning på Corona hotline +45 70 20 02 33.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?