25. april 2019
Økonomien i provstiet er god, fordi gælden er blevet reduceret, og udforudsete udgifter til at vedligeholde kirkerne er flere gange blevet betalt med penge fra kassen. Derfor bliver gravsteder og urnegravsteder nu gratis i den første fredningsperiode. Foto: David Abildgaard
Økonomien i provstiet er god, fordi gælden er blevet reduceret, og udforudsete udgifter til at vedligeholde kirkerne er flere gange blevet betalt med penge fra kassen. Derfor bliver gravsteder og urnegravsteder nu gratis i den første fredningsperiode. Foto: David Abildgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis begravelse til 47.000 medlemmer af folkekirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis begravelse til 47.000 medlemmer af folkekirken
Fredensborg - 15. december 2018 kl. 04:54
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i sorgen over at miste et nært menneske, kan det være dyrt at betale for kiste, bedemand og et gravsted. Efter nytår kan medlemmer af folkekirken i Fredensborg og Hørsholm Kommuner få et gratis gravsted med op til to kistepladser eller et urnegravsted.

arrow Læs også: Nu bliver det også gratis at få et gravsted i Helsingør Provsti

Dermed falder prisen for en begravelse med omkring 10.000 kroner, fordi økonomien i Fredensborg Provsti er så god.

- Vi har i mange år været flinke til at betale af på gælden og holde bygningerne i flot stand uden at sætte kirkeskatten op. De seneste år har vi håndteret flere uforudsete udgifter uden at låne, og vi har nu en så god økonomi, at vi er blevet enige om at lave denne gode løsning for folkekirkens medlemmer i provstiet, fortæller provst Hans-Henrik Nissen.

Efter nytår kan de næsten 47.000 folkekirkemedlemmer vælge et gravsted med to kistepladser med en fredningsperiode på 20 år eller et urnegravsted for de næste 10 år. Det har tidligere kostet op mod 10.000 kroner. De efterladte skal stadig betale for vedligeholdelse af gravstedet, hvis de ikke selv vil stå for at pynte op til jul og holde gravstedet pænt. Udgifterne til bedemand skal de efterladte stadig betale, ligesom der også er ekstra betaling, hvis en begravelse skal ske uden for kirkegårdspersonalets normale arbejdstid.

Ordningen med gratis begravelser omfatter kirkerne i Asminderød, Grønholt, Humlebæk, Hørsholm, Karlebo, Kokkedal og Rungsted Sogne.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede