24. juli 2021
#1764500
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest gik over gevind: 20-årig sigtet for voldtægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest gik over gevind: 20-årig sigtet for voldtægt

En fest i Fredensborg natten mellem onsdag og torsdag gik så vidt, at den endte i retten.

Fredensborg - 17. juli 2021 kl. 10:45

Det er ganske normalt, at unge mennesker fester over sommeren. For så vidt var der heller intet odiøst i en fest, der blev holdt i en villa i Båstrup i Fredensborg natten mellem onsdag og torsdag. Men den sluttede brat mellem klokken 7 og 9 torsdag morgen, hvor en voldtægt af en 19-årig kvinde fra Kokkedal ifølge sigtelsen skulle have fundet sted.

Voldtægten, der skulle være begået af en 20-årig mand fra Fredensborg, blev anmeldt torsdag klokken 14.33, og han blev således anholdt 20.30 og fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag i Retten i Helsingør.

Ifølge Nordsjællands Politi var der tale om, at festen skejede ud og førte til voldtægten af kvinden, der var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Sådan var ordlyden også, da sigtelsen blev læst op i Retten i Helsingør, hvorefter der dog blev begæret lukkede døre, ligesom der også blev nedlagt navneforbud. Dommeren var således enig med anklageren i, at der skulle tages hensyn til, at efterforskningen er på et tidligt stadie, og at de godt 10 vidner, der var tilstede til festen, stadig mangler at blive afhørt.

Den 20-årige var blevet varetægtsfængslet og derfor klædt i fangedragt. Dog var håret stadig redt tilbage og kortere i siderne, en såkaldt »fade«-frisure. Han virkede rolig, idet han nægtede sig skyldig, kort inden dørene blev lukket.

Senioranklager Michael Qvist oplyser, at der nemt kan gå en måned eller halvanden, før der rejses eventuel tiltale, som følge af sagens karakter, efterforskningen og de mange vidner. Han oplyser samtidig, at den 20-årige er varetægtsfængslet i en uge fra i går fredag.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022